l64 I–’INMARKENS AMT. rat. I de russiske kirker er gudstjeneste hyppigere end i vore, og præst og menighed kan i den strengeste vinter-tid stundom tilbringe hele nætter i kirken, f. eks. jnlenatten og natten efter langfredag. I klokketaarnet er 8 klokker, 1 stor og 7 mindre, alle af god klang. De ringes paa én gang og af én person, den store med benene ved hjælp af et trædebræt og de smaa med hæn- derne. I stille veir kan man høre klokkespillet fra Boris-Gleb lige til Kirkenes, eller paa en strækning af omtrent 1 norsk mil. Skoltefinnen betragter ubetinget lydighed mod sin kirkes bud som det ene saliggjørende, og han er i almindelighed samvittig- hedsfuld i opfyldelsen af sine religiøse pligter. Det var religiøse hensyn, der ved grændsespørgsmaaleti 1826 bragte skoltefinnerne ved Pasvikelven til enstemmig at udtale ønske om ogsaa i statsborgerlig henseende at maatte overgaa til Rusland, der i dem har sine troeste og lydigste undersaatter. De overholder nøiagtig den græsk-katholske faste i al dens strenghed, spiser fisk og brød hver Onsdag og fredag samt til de bestemte fastetider før paaske, efter pintse, 14 dage af august og 6 uger i november og december maaneder. De indfinder sig regelmæs- sig i kirken ved gudstjenesterne, men synes godt om brænde- vin, som baade mænd og kvinder stundom kan nyde til stort Overmaal Ogsaa udenfor gudstjenesterne i kirken iagttager skoltefin- 11erne de foreskrevne former i sin andagt. Keilhau beretter fra l827, at for ikke længe siden havde en russisk eneboerske opholdt sig nogen tid ved Bo1–is-Gleb. Man mente, at hun var af fornem stand. Den ringe grad af from- hed, som indbyggerne dengang, trods hendes bestræbelsen havde vist, bragte hende til igjen at drage bort. En yderst eiendommelig eeremoni er den daabshandling, som om vinteren i bidende kulde foretages i Pasvikelveu ved Boris-Gleb. Den l9de januar holdes den store russiske daabshandling ved Boris-Gleb. Om morgenen gaar den høitidelige procession ned mod Pasvikelven. Allerforrest bæres et med rødt klæde be- trukket lidet alter, saa flere med kristelige insignier forsynede faner, saa et røgelsesl(a-r, som under proeessionens gang svinges hid og did, saa den paa en rigt betrukken, høirød silkepude hvilende bibel; efter disse kommer i straalende himmelblaat silkeskrud popen, holdende med begge sine hænder paa den høie himmelblaa. spidssnudede hue paa sit hoved; menigheden slut- ter med blott-ede hoveder processione11. Paa et vink fra en af de underordnede funktionærer slutter tilskuerno ligeledes med blotte-de hoveder sig til toget, der langsomt fortsætter sin gang
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/173
Denne siden er ikke korrekturlest