Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/184

KARAKTER 0G LEVEMAADE. 175 aarene 1895–190O har været ca. 29 OOO kr. aarlig. Nu har vistnok brændevinsafgiftskassen havt andre indtægter, men paa den anden side kommer der vel ind en hel del brændevin i smaa partier, for hvilke ingen afgift betales. Indtægterne i brænde- vinskassen skulde da antyde et forbrug af 145 OOO liter om aaret, hvilket fordelt paa 32 8OO individer bliver 4.4 liter af sædvanlig styrke. Andetsteds, bemærker Rode, drikker arbeidsmanden daglig sin halve pægel eller omtrent 4 potter maanedlig og gjælder derfor for meget ordentlig; i Finmarken drikker almuesmanden maanedlig maaske l pot; men han drikker den paa en gang og ansees for en drukkenbolt. Sjelden, ytrer Rede videre, har folk brændevin hjemme i huset, men de gotter sig med det, naar de kommer til handels- stedet. Aaret rundt drikker man mindre end de fleste af arbeids- klassen i landets øvrige egne, fordi man kun drikker til enkelte tider. Man bør derhos tage hensyn til den finmarkske 1iskers leve- maade. De fleste har en lang og besværlig vei til handelsstedet; finnen kommer der, efter at have roet længe, træt og hungrig, ofte vaad og forfrossen Hans første begjæring er en dram, og mange lader sig ikke nøie med én, men forlanger flere til over- flod. Saa lægger han sig til at sove paa det første det bedste sted, paa bryggen, paa en trappe eller under en opsat baad paa marken, uden hensyn til renslighed eller veirlig; den fremmede anser ham for drukken, fordi han ikke kan tro, at nogen i ædru tilstand vilde vælge sit leie med saa liden omhu. Den reisende, som mest kom til handelsstederne og saa disse syn, har vistnok faaet et værre indtryk af det hele, end det virkelig var. Leopold von Buchs skildring maa saaledes gjælde de nærmest handelSstederne boende finner og de, som kom did nu og da for at handle. Von BuCh skriver: «Kjøbmændene oplyser selv, at man kan reg11e, at en fin aarlig gjennemsnitlig drikker for 27–3O rigsdaler i brændevin Det er meget mere end en hel tønde og mere end halvdelen af det, som en sjøfin aarlig fortjener. De drikker ikke, forat det tunge arbeide skal blive lettere, eller for at varme sig paa sjøen om vinteren, thi det er meget sjel(len, at de har brændevin om vinteren paa reiser paa sjøen. De drikker ikke for lettere at fordøie maden, bestaaende af fisk og fed fiskelever, thi sjelden kommer der brændevin ind i deres gammer, og til fiskeleveren drikker hverken nordmanden eller finnen. Alt bliver fortæret hos kjøbmanden og lige ved huset, og finuen vilde forundre sig over sig selv, hvis han kom tilbage fra kjøbmanden uden at have ligget adskillige timer udenfor døren, først brølende og siden sansesløs og 1ivløs.