KARAKTER OG LEVEMAADE. I85 I en norsk utrykt optegnelse fra Volden paa Søndmøre fra 1612, den ældste norske viseoptegnelse, forekommer ordet pell, her rigtignok i optegnelsen forvandsket til perler; det heder: Silke og saa pell var til jorden bredd, det var liden Maalf1–i hun var udav hallene ledd. Silke og saa pell og saa de dyre klæder han let under jomfru-foden paa vegene som de træde. Efter FritZner er oldnorsk pell et slags kostbart tøi eller stof (middelaldersk latin: pallium, angelsaksisk pælla-sj. Imidlertid er det vel rigtig, at pellet og navnet i Koutokeino er kommet fra Sverige, –i den tid, da der var svensk præst der. Efter Söderu)all, Ordbok öfver Svenska Medeltids:språket be- tyder pdl, pdll, peld kostbart tøi, d1–agt af sligt tøi, baaretæppe, og endelig pell, baldakin, «baldacinus thet pellit som skall bäras ower skrineth» (hostien) fra Finland. Endelig siger Sundén (0rdbok öfver Svenska språket), at p(‘ll er et slags tronhimmel: «brudpell». Det er vel sandsynligt, at det er dette svenske brudepell, som har fundet veien til Koutokeino. Bryllupet er –saa grundig høitideligholdt ved forlovelsesfesten, at der ikke gjøres noget gilde efter vielsen. Vielsen opfattes ofte som en tom ceremoni, som nødtvungen forrettes, og bliver sjelden høitideligholdt anderledes, end at de fra forlovelsesgildet atter indbudne fortærer det muligens fra gildet levnede brændevin samt betaler, hvad de er skyldige for de to rus. Baade paa tillysningsdagene som paa bryllupsdagene gaar de forlovede med hængende hoveder og haand i haand til og fra kirken, udstafferede med alskens brogede tørklæder og bordtæpper samt alleslags sølv- og messingprydelser, som de har. Det første barn døbes oftest enten kort før eller kort efter vielsen. Der indbydes mange faddere, hvoraf kun fem eller seks tillades indført i ministerialbogen. Ikke destomindre opstiller samtlige indbudne sig paa kirkegulvet og beho1der senere altid navnet af «faddar». Tidligere fik hver fadder af barnets forældre en ren, et faar eller noget lignende, men nu er denne skik saagodtsom aldeles ophørt, hvorimod flasken ved denne leilighed tømmes. Blandt sjøfinnerne bliver gutten ikke stA)r, førend han tænker paa at gifte sig, og pigen er ofte forlovet, førend hun er kon-
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/194
Denne siden er ikke korrekturlest