Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/195

186 FINMARKENS Au-r. firmeret, og straks efter konfirmat:ionen gifter de sig. Dette kan finnen gjøre, thi af husgeraad og indbo behøver han ikke meget. Gutten faar i almindelighed en jordflek af faderen og jenten en ko af moderen; de skaffer nogle birketræer tilveie, reiser disse mod hinanden, stabler torv udenom samme, og gammen er færdig til at modtage de nygifte, som begynder sine hvede- brødsdage i gammens ene hjørne, medens i fællesgammen koen gjør sig det mageligt i det andet hjorne. Finnen kan saaledes gifte sig, omtrent naar han vil, og dette er vistnok grunden til, at udsvævelser sje1dnere finder sted iblandt dem. “ Forholdet –mellem ægtefolk er noksaa godt; de fleste ægte- skaber blandt fi11nerne er penge- eller renpartier. Har en pige nogle hundrede ren, kan hun være saa grim og ondartet, hun være vil, hun faar dog friere i mængde og en mand, naar hun vil. Fjelfinnerne har sjelden mange børn. De forkjæler disse i høi grad og lader dem saagodtsom i alle ting have sin fulde fri- hed. I)et er næsten uhort, at forældre tugter sine børn. De gjør, som de selv vil, fra smaa af, og det er heller børnene, som kommanderer forældrene, end omvendt. Det er derfor“mærkeligt, at de ikke bliver mere vanartede end tilfældet er; men det er vel den haarde virkelighed, som besørger opdragelsen. Omsorgen for deres døde er ringe. Neppe er en død, for sjøfinnen spigrer sammen en kasse af uhøvlede fjæle, liget indsyes i sækkelærred og lægges i kassen, bringes i en baad og føres af en, to eller høist tre mænd til det sidste hvilested. Det har hændt, at et lig blev indsyet i en n1attesæk og derpaa lagt i en overskaaret baad, der maatte tjene som ligkiste. Naar konen er borte, er hun dermed glemt; frieriet paafølger umiddel- bart, ja mangengang allerede 3 uger efter hendes bortgang er atter lysning forlangt Naar en fjeldfin dør, lægges liget nøgent i en kiSte, som er sammenspigret af –l bord uden maling eller pynt. Kisten kjøres da til kirken, stilleS der i svalgangen og staar der, til der gives anledning til at faa liget begravet, det vil sige, indtil jorden tiner saavidt op. at det bliver muligt at grave op en grav. I den senere tid, da præsterne blev strengere i at overholde lovens bestemmelse om grav-ens dybde, er det paa sine steder blevet skik, at en stor firkantet grav optages om sommeren, naar jorden er tinet ialfald et Stykke. Denne grav gjøres saa stor, at den kan rumme alle dem, som dør i vinterens løb. Om sommeren bliver den gjenkastet. Men hele vinteren staar den aaben. Spor af gamle finske begravelser finder man endnu den dag idag i ur og fjeld over hele Finmarken og ned gjennem Nordland. Hverken i ældre tid eller efter at finnerne blev kristnede,