Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/198

Denne siden er ikke korrekturlest

KOSTI–lOLDET. I 89 Naar renen er flaaet, sprættes først bughulen op. Vommen og samtlige tarme vrænges for at faa dem rene og fri for gor (gubmok); de tynde tarme koges som oftest straks og spises, hvor- imod ende- og blindtarmen (mam;eöoalle battaöoalle og guobmolagga) benyttes til pølseskind (mar.fhelitte). Er der vand forhaanden, skylles Vommen ren, i modsat tilfælde trækkes den godt i sneen; er den nogenlunde renset paa denne maade, vrænges den saa om igjen i sin naturlige stilling. Nu aabnes brysthulen forsigtig, saa at ikke mellemgulvet beskadiges. Hele brystbenet fra dets forreste ende skjæres løs paa begge sider fra ribbenene, idet man lader et stykke af den kjødrigeste del af bughinden følge med; det er den saakaldte mielgga. I den rengjorte vom øses nu blodet, der alt er samlet i brysthulen, op med en liden træøse; dens aabning bindes til og kaldes da varm öoavgje (blodvom). Hjertet og lungerne tages ud, og især tungeme bringes ofte i handelen. Halspartiet sønderlemmes fra den øvrige krop tæt ved de forreste ribben og ligesaa fra hovedet, saa at begge kjævebenene, ollulak, følger med halsen, (3’æbet. Begge bover, t3oamatasak, skjæres fra, derefter siderne sammen med laarene fra rygraden. Endelig deles den nøgne rygrad i to dele. Bog, side og laar kaldes riftabælle eller halvren. Naar to rittabæller eller halvren sælges, har finnen igjen hoved, tunge, hals, ryg og bryststykke samt lægbenene. En fjeldfin er velstaaende, naar han aarlig kan slagte 3O–4O voksne rensdyr, som en sædvanlig husholdning fortærer. lO a 2O stykker slagter han til salg. En middelsstA)r familie slagter gjennemsnitlig 1 ren om ugen, en stor familie 2 ren. Fjeldfinnens hovedmaaltid er om kvelden. Imod aftenen, naar det begynder at mørkne, bærer de yngre børn den ophugne ved ind og lægger den paa sin plads. Husfaderen kommer saa med et vældigt stykke renkjød i haanden, hugger det op, og en mægtig gryde hænges over ilden. Alle teltets indvaanere samles om gryden og den lystig brændende ild. Slagtet, som er sønder- lemmet paa det smudsige gu1v, kastes uden at vaskes op i gryden, der sjelden bliver rengjort. I familieteltet behøver man ikke at smelte sne til vand, da teltet er reist ved en bæk eller indsjø. Naar kjødgryden begynder at koge, sætter husfaderen sig paa knæ foran den og trykker med en træpinde ned de kjødstykker, som vil flyde op i gryden. Af og til skummes fedtet af gryden med en træøse. Naar vandet koger, begynder finnen med træøsen at søbe i sig af den i begyndelsen lidet kraftige suppe; i de ordentlige husholdninger maa dog alle bie, til kjødet er kogt.