Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/204

KOSTHOLDET. I 95 For 30ä-4O aar tilbage gav rensdyrene finnerne –det meste af det, de trængte til livets ophold. Nu sælgerW de kjed og kjeber hvedemel i sække, hvedebred hos bagerne i Alten, lig-eä ledes i sække, bedste sort kaffe, sirup i ankervis, brændevin i ank*ervis. Dette hører nu til renfinnens husholdning, og saa- længe der er noget paa ankeren, og sækken har kaffe, lever flnnen i lyksalighed. Fjeldfinnerne i Koutokeino spiser vistnok til uregelmæssige tider-; men de har ogsaa sit hovedmaaltid om aftenen, da de koger sine mægtige kjedgryder. Ellers drikker de kaffe og spiser kjed, enten koldt, kogt eller tørt kjed med bred til uregelmæs- sige tider. – D Naar de om sommeren opholder sig ved kysten, lever de mere som fastboende sjefinner. Koutokeinos fastboende befolkning, der hovedsageligst bestaar af finner, holder 3 a 4 maaltider om dagen, hvoraf hovedmaal- tidet om aftenen efter endt dagsværk. ’ Om morgenen spises bred og smer med kaffe. Til frokost saltfisk (spegefisk) med bred og tykmelk. Ved almindelig mid- dagstid atter saltfisk eller spegekjed med tykmelk og endelig til aften kogt kjed, enten ferskt (om vinteren) eller terret kjed (om sommeren) med tyk suppe af havre- eller byggryn, hvori kjedet er kogt. – Desuden drikkes kaffe til forskjellige tider. De fastboende finner i Karasjok, der nærmest er et slags elvefinner, har ikke faste maaltider; de omflyttende heller ikke. Rensdyrkjed benyttes om vinteren, laks om sommeren. Det er sjelden, at de ikke har et maaltid kjed om dagen. De sælger nødig laksen. Før deltog de i loddefisket og hentede russemel, nu kjeber de norsk mel. W Kystbefolkningen.s og sjøjinnernes kosthold. Fisk er hos kyst- befolkningen den hyppigste kost. Man spiser gjerne fisk e11, undertiden to gange daglig; ofte foretrækkes den halvterrede, boknede fisk for den ferske. Den bliver blot kogt i vand med noget Salt og spises, især af finnerne, ofte uden bred eller pote- ter, men dyppet i leveren, som koges særskilt. Kule.flsk kaldes sei, som fiskes om hesten, og som, efterat hoved og indvold er taget bort, lægges i en haug ind i et nest eller sjaa for at surne. Den bliver rak som rakerret. Naar frosten kommer, fryser seidyngen sammen Man tager i 1ebet af vin- teren, naar man trænger, et par fiske og skjærer dem i gryden til kogning. Et stykke sa1tet kobbespæk eller nisespæk spises til, om man har det.