Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/209

Denne siden er ikke korrekturlest

200 F1NMARKENS AMT. spiser ogsaa rævekjød, natugler og strandmaaser. Nøden tvinger dem undertiden til at koge suppe af tang. I den midtre del af fjordene er kostholdet ikke meget for- skjelligt fra det ovenfor omtalte. Kaffebønnerne knuses undertiden i en gryde med en almin- delig glaskavl. Bønnerne knustes i ældre tid i en skindpose, som lagdes paa en sten- og bearbeidedes med en sten, til kaffeen blev fin nok. Eskimoerne ved Diskobugten pleiede (i 1875) at gjøre en fold paa skaftet paa sin støvle, kamiken, lægge kaffeen i folden og banke med en sten. Senere brugte finnerne en træmorter med støder eller en træindretning, hvor kaffeen knustes med en rulle. Disse redskaber findes i Tromsø museum. Folkets hovednæringsmiddel, staar der i Talvik kirkebog, er fisk, som nydes daglig en eller flere gange, dels fersk, dels gam- mel og sur. Fisken saltes sjelden, og om saa sker, først efterat den har ligget og faaet lidt sur smag. Især ude i fjorden og i sundene lægges derfor fisken enten i fjæren eller fjøset for at faa gammel smag. Suppemad bruges sjelden, blandt finnerne næsten aldrig. Finnerne i Porsangerjjorden og Laksejjorden spiser mest sur fisk og Salt fisk og tørfisk dyppet i tran. Melet faar de fra rus- serne, og de steger brødet paa gløder. Fra Ki-strand heder det, at en hel del familier er økonomisk saa daarlig situeret, at de kun spiser, naar de har mad, og da, hvad de har. De vigtigste næringsmidler er mel og kjød – mest“tørret faarekjød. Disse tilberedes paa den letvindtest mu- lige maade; melet blandes med vand og laves til flade, finger- tykke ka-ger, som steges paa ovnen eller paa en jernplade, som stilles op paa skraa mod varmen. Kjødet koges sammen med havregryn til en kraftig og noksaa velsmagende ret; ellers er suppemad sjelden i Kistrand. Der holdes forholdsvis mange kreaturer, saa man skulde tro, at man kunde have god nytte af melken; men paa grund af daarlig fodring faar de lidet, ofte ingen melk om vinteren, og ofte melker kjørene lidet om sommeren ogsaa, især naar det er varmt og megen myg. Melken benyttes sur og staar paa hylder inde i beboelsesrummet. Finnerne i Næsseby har et hovedmaaltid om aftenen, og da er det kogt fisk eller kjød. Som brød bruger de ofte den saa- kaldte finnekage, der steges paa en komfur. Grød bruger de ogsaa af og til. Det gjælder for finnerne at skaffe sig mel, og det tilbytter de sig fra de russere, som i makketiden ligger ved Næsseby, Mortensnes og Latnæringen.