Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/211

202 F1NMARK[–:Ns Amt De k1æder, som finneme bruger, har følgende navne: Den kjortel, som de bærer nærmest kroppen, kaldes dorkka. Derover har de en kofte, gakte, om livet et bælte, boagan. Om vinteren bærer de derover en rensdyrpels, bæska, pæsk. Bukserne kalder de busak eller buvsak, og deres fodbedækning er dels skaller, gallokak eller nuttakak, dels komager gabrm1gak. Om skaftet paa sko- tøiet og den nedre del af benklæderne binder de komagbaand, vuodda. Paa hænderne bruger de vanter af renskind, gik-ta, og paa hovedet bærer de en hue, gapper. St1–ømper bruger de ikke, men i skot-øiet har de sennegræs. Finnerne bruger ikke skjorte som regel, ialfald er skjorte, baidde, ikke almindelig brugt og hører ikke med til den alminde- lige dragt. Kjortelen eller koften, dorkka, vender haarsiden mod kroppen, er helst af uklippet saueskind, eller de kan ogsaa bruge nærmest kroppen en gammel eller halvslidt kofte. Ogsaa kvinderne bruger saadan dork, men smalere i livet og rynket bagtil, og den naar næsten til ankelen. Dorkehalsen er almindeligst foret med renskind, barket med olderbark, og kantes enten med sort hundeskind eller ogsaa med skindet fra rævens forpoter. Ender af armene fores udvendig med samme sort skind som halsstykket. Over dorken bærer de kofte eller kjortel, som de kalder gakte, af vadmel, hyppig ufarvet til dagligdags, men ved høitidelige an- ledninger er kofterne gjerne blaafarvede, i nogle egne grønne eller brune, ja endog høirøde. Den er udsyet i sømmene og for hæn- der-ne, nedentil kantet med klæde af andre farver, især rødt og gult. Koften har en opstaaende krave, der ogsaa er kantet med tøi af anden farve. Denne kofte er temmelig tyk, men iinnen er om sommeren vant til sin tykke vadmelskofte, der ikke generer ham i varmen og beskytter godt mod ruskveir og regn. Kvindernes kofte ligner mændenes, men er sidere, saa den naar til ankelen. Kvindernes kofte har ikke „den høie opstaaende krave; istedet er der et lidet bomuldstørklæde over skuldrene Kvindernes kofter er mere indsvinget omkring livet og har større vidde nedover, idet der stikkes flere kiler, gaidak, imellem hovedsømmene. Kanting bruges som berørt paa kofter for begge kjøn, og til kantingen anvendes blaat og rødt klæde, tildels ogsaa gult, som i l-2 cm. brede strimler anbringes omkring hals- og brystaabning, tildels ogsaa over skuldrene. Paa mændenes kofter bruges nedentil to ligeløbende kanter. Kvindernes kofter broderes nedentil med klædestrimler tildels af tre kulører; disse strimler syes først fast til hverandre, og farverne er forskjellige efter hvem smag. For hver af disse kanter har de navne, den mellemste del kaldes dille, den yderste holbbe, den inderste selvve.