Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/214

Denne siden er ikke korrekturlest

K1.ÆnEnRAGT. 205 end fodsaalen, paa siden af skoen eller skallen. Overlæderet bestaar af to dele, bagstykket og fremstykket. Først syes over- læderets bagstykke fast til saaleskindet, som naar op over hælen, og dernæst syes fremstykket fast til bagstykket og til saale- skindets forreste del, hvorved saa1eskindet, særlig dets forreste spids, bliver stærkt bøiet. Overlæderets forreste del er smalt og løber tilrundet ud i den spids, hvormed ska1leme ender. I søm- mene mellem bagstykket og fremstykket paa overlæderet fastsyes en hæmpe til at fæste skallebaandene eller komagbaandene i. Be1lingskallerne (nuttakak) syes paa samme maade og af de samme tre hoveddele, saaleskind, bagstykke og fremstykke, dog med den forskjel, at til samtlige dele bruges bellingsskindet, og derhos bestaar selve saalen af to dele med en tversøm midt i saalen, saaledes at begge saalestykkers haarlag vender mod hin- anden, og forat foden under gangen ikke skal være saa udsat for at glide hverken for- eller bagover. Sjøfinnerne i Porsanger forfærdiger ogsaa skaller og belling- skaller af skindet af koens pande og fødder. Ogsaa komager syes paa samme maade. Saalen er her al- mindelig af kohud, tildels ogsaa af kobbeskind. Til overdelene benyttes renskind. Ved beredningen af skind til skaller skrabes skindet godt med det saakaldte skrabejern, jiekko, og vaskes med kogt barkevand, dog saaledes, at man undgaar at fugte haarsiden af skindet Paa skind til komager fjernes haarene, og selve skindet barkes (ikke garves) 2 a 3 gange, kobbeskindet endog 4 gange. Til sytraad benyttes en af rensener spundet traad, der har den egenskab, at tøie sig og at trække sig sammen i søm- men, efterhvert som materia1et krymper eller udvider sig. Skaller og bellingskaller syes oftest paa vrangen, saa at Sømmen sidder paa indsiden. Naar skallen er færdig, vrænges haarsiden ud. Ogsaa komager for børn og kvinder syes under- tiden paa denne maade. Det er vigtigt for finnen, at hans skotøi er tæt, og ogsaa ved lapningen anvendes derfor stor omhu. Naar komagerne har faaet hu1ler i saalen under hælen og under tæeme, klippes hul- lerne runde, saa de faar ca. 3 a 4 cm. i diameter. Kanteme paa hullet tøies og brettes udad, saa der bliver en kant til at sy paa. En lap af læder klippes efter hullets form og større1se. Lapningen sker med en i Spidsen trekantet naal (a12)me), der stikkes først gjennem kanten af lappen og videre gjennem kan- ten paa hullet og endelig gjennem en, ca. 2 cm. bred læderrem, dæres, der udvendig skal følge kanterne rundt hullet. Lapningen fo1‘tsættes videre, idet næste sting stikkes først gjennem oven- nævnte læderrem o. s. v. Lappesømmen bliver saaledes ligesom en laskesøm, dog med enkelt traad. Sømmen danner paa denne