Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/215

206 FINMARKENS AMT. maade en tyk, fremstaaende kant, saa at naar begge huller paa samme komag er lappet, saa viser sporet i sneen to runde o’er, som finneme spøgefuIdt kalder Ole Olsena muorramærkka eller Ole 0lsens skog-mærke l Strømper bruger ikke finnerne, men de har i skoene sennegræs eller fint storrgræs, som de kalder .s-uoidne. Dette storrgræs, af hvilket der er mange brugelige arter (rarex vesiå caria og flere), samles om høsten, flettes sammen i knipper og tørres; det bankes eller hegles saaledes, at det bliver blødt og mygt Skoene, der er rummelige, fores indvendig med sennegræsset og med dette arbeide gjør flnnen sig megen umag; thi ligger sennegræsset godt, er komagen et meget behageligt skotøi og holder foden varm, hvor koldt det end er, ligesom fodsveden opsuges af det tørre græs. Dette tages hver aften ud af komaÖ gerne og tørres til næste morgen eller ombyttes med friskt. I Hasvik, Hammerfest og i Porsanger skjæres sennegræs enten med en sigd eller med en kniv og bindes i smaa baand; disse ligger sammen et døgns tid eller saa og bankes med øks og klubbe; saa bredes det eller hænges det til tørkning, idet man nøie passer, at det ikke regner paa det; derefter dannes det til en ring og er færdigt til brug. En saadan bundt eller ring af sa-mmensnoede sennetotter kaldes “flerra. Før man faar skallerne eller komagerne paa, maa man iføre sig benklæderne, der naar ned til ankelen. Komagbaandene surres omkring smallæggen og omkring den nedre del af benklæderne og den øvre del af komagerne, saa at det endog bliver vandtæt, naar baandene er ordentlig surrede. Komagbaandene, der er vel l meter lange, er oftest vævede baand, ofte krinede med forskjellige mønstre; undertiden er kvindernes komagbaand flettede med en egen art fletning, saa komagbaandet bliver fladt, som om det var vævet. Medens komagbaandene hos mændene er vævede i mønstre eller figurerede af tre forskjelligfarvede uldgarn, er fruentimmer- nes stykkevis ensfarvede, saaledes at f. eks. Ve er blaaǫ Vei rød og Ve gul. De lodne renskindsvanter, gista, gaar et godt stykke op paa pæskens ærme. Inde i disse vanter bruger de sennegræs. “ Handsker af garvet skind kaldes rappok. Finnerne i Koutokeino og svensk Lappmarken bruger paa hovedet en lav kalotlignende hue af farvet uld, foret med pels- værk, men i Karasjok og Østfinmarken bruger de en høi hue, som ser stateligere 11d. Huen er indvendig foret med unge kalveskind og ndvendig forsynet med en bræm af rensdyr- eller oterskind.