Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/217

208 PIXIARKEXS AMT. keino. Der sprang frem en hjelmformet tynd træpIade, over- trukket med samme sortrøde klæde som i huen. Tidligere kunde man ved denne hjelm kjende karasjokkvin- derne. der endnu har denne hue. fra kvinderne fra Koutokeino, hvilke sidste først lagde dem af- Nu er disse huer sjeldne og- saa i Karasjok og bruges kun af ældre gifte koner. Det var overhovedet kun gifte, som brugte det hovedplag. – Om denne nu næsten aflagte finske kvindehue med forhøi- ning er der en mærkelig ytring af den franske reisende Xa1–ier Maa-mier: Y Finnekvindernes hue er af farvet tøi som den hue. kvinderne paa Island og i Xormandi bærer. Hvis det paa disse tre steder er den samme mode. saa Synes denne tinnehue at maatte være et gammelnorSk mønster. Den læstadianske bevægelse ivrede imod disse høie buer med træstykker, idet de sagde, at djævelen sad i dette træstykke i huen. i Kvinder-ne i Snefjord bruger om sommeren en t0ihue med en hvid kant foran og om vinteren en hætte af uldtøi, som kaldes sk-ubmo. Haaret flettes aldrig. det hænger løst, og buen tages ikke af, uden naar haaret kjæmmes eller vaskes. Finnerne bruger i regelen ikke barberkniv. Skjægget klippes sædvanlig med saks. Haaret klippes ikke af mændene oftere, end at det begynder at ligge ned i øinene-. og da mest kun midt over panden. I den senere tid har ungdommen tildels be- gyndt at klippe sig snau. Naar et finnebarn fødes i et telt, i en jordgamme eller under fri himme1, snøres det ind i et udhulet træstykke, komsen, hvori det tilbringer sit liv-, indtil det skal begynde at gaa. De smaa børn har ingen klæder paa, men ligger indsvøbt i et lammeskind og mose i komsen. Komsen eller finnevuggen er en af disse indretninger, som efter tusend aars erfaring er bleven gjort saa hensigtsmæssig som mulig for reiser, der foregaar i hine egne om vinteren, ofte i bidende kulde og snestorme og henover uveisomme ørkener. Komsen er paa en maade en mellemting imellem en klæd- ning og en vugge, dannet af t1–æbøiler som et t1–ug. overta-ukket med læder, og saa stor, at barnet kan ligge i den, omtr. 7 de(“imeter lang og noget smalere i den nedre end i den øvre ende. I den øvre ende har komsen en kalesche, hvorunder barnets hoved hviler, og fra kaleschen ned til benene gaar stærke baand eller snore, der danner et tæt gitter over barnet. Naar barnet er lagti komSen og skal være under aaben himmel, bredes et tørklæde fra hvælv-ingen ud over barnet. som derpaa snøres ind ved et baand, der vekselvis t.rækkes igjennem