Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/222

KL1EDEDRAGT. 2 I 3 dens nedenti] heftes den fast til foden ved komagbaandet, saa hverken sne eller kulde da kan hindre. Saaledes er da mest finnernes stadige dragt uden videre prunk og herlighed, i-hvilken de dog oftest parerer baade net og vel. Deres sengepragt bestaar i visse renskind for renligheds skyld, som i nogle hvide faareskindsryer eller uldgræner, derunder de sig mest nøgen nedlægger, for varmen tildels som ordinær ellers i deres gammer falder. Børnene nedsvøbes i en liden trævugge, fast i danlighed at anse som et trug; den rulles op og ned uden møie, men ei til siden efter nordmands brug og maade, er ellers saa let udarbeidet, at kvinderne samme, skjønt barnet derudi ligger indsvøbt, magelig kan bære den med sig og under reisen paa rensdyrets side med behændigt opkløves og føres afsted. Lammeskind med noget lidet understrøet mose er barnets sødeste leie; men straks barnet bliver noget gammelt, gives det bukser, som bag er aaben som foran. Hver aften og morgen maa barnet, saa nøgen det er født, sættes ned i en kjedel varmt vand at bades til halsen, og det begynder da saa snart 8 dage er forløben. Med forundring maa eftersees, hvor vel det lille noor i vandet sig nøies og fra al skraal ophører. Foruden alt dette, saa er flnnen ved begge dele net og varsom om deres klæder, og naar kjørestaven ikkun haves om vinteren i haanden, ved han saa vel sine klæder at afslaa for sne og fog. I besynderlighed er at admire1–eh den varme, som finnen i sine skindklæder kan udstaa, saa det synes, naturen har lært dette folk mest at gjøre sig nytte af de bæster, de helst omgaaes med. Ringe koster sligt klædebon, og arbeides deslige mest til fjelds, hvor renen falder i mængde, og hvor folket har mere be- hændighed til saadant at forfærdige. Dette saavidt sjøflnnernes tilstand egentlig vedrører. Fjeld- som russefinne-dragten er vel almindelig i mange tilfælde som den ovenmeldte bruges af sjø- finnerne, dog nyttes den af foranderlighed ved kvindernes hoved- Zirate og kjortelers bræmming, som ved disse sidste synes noget mere i paraden at skinne; dens linned udstafferes med silke og andet guldtraadarbeide, hvorvel uægte. Deres kjorteler nedad brystet udbræmmes med sløifer og belægges om halsen med otter eller bæverskind til Zirlighed.» SIIi. Kunsten at gaa paa ski er urgammel“hos finnerne. Allerede ProCopius ca. 550 efter Kristus kalder dem skrithi- flnnoi, skridflnner, og Paulus Warnefridus (DiaConus) ca. 730 til 80O efter Kristus siger, at de har navnet af at «løbe», skride, i Overensstemmelse med det barbariske sprog.– Han fortæ1ler, at