Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/229

220 FINMARKENS AMTo Her møder os, efter ()lrik, et religiøst trin, der i væsentlig grad svarer til, hvad vi ud fra de knappe levninger maa formode at være broncealderens religion i Norden. Der er overensstemmelser i skik og tankegang med nordisk o1dtid, tildels en meget tidlig nordisk oldtid. Ifølge Nærø-manuskriptet bestaar deres offer dels i levende kreaturer, saasom rensdyr, heste, gjeter, hunde, katte, en bane og andre fugle, dels i forskjellige forarbeidede træfigurer, saasom lange og store hammere til Tor, hakker og spader til Varalden olmai (kornguden), baade til Bieka Galles (stormguden), et men- neskes billede til Ruftu (dødsguden), .Mubenaimo eller Satans billede til Safan, solens efterlignelse til Paive eller solen, og rokker samt spindetener til gudinderne, buer og pile til Leibolmai (jagtguden’) etc. Denne finske offerskik stemmer ikke med de andre finniske folkestammers. Heller ikke stemmer Skikken med nordisk vikingetid. Der er fra denne tid oplysninger om offermaaltider, menneskeslagt- ninger og deslige, men gjenstande træffer vi ikke paa. Den nor- diske broncc-alder derimod har ganske tilsvarende ydelser af offer- gjenstande, og der viser sig en mærkelig Overensstemmelse mellem begge. Broncealderen har 3 arter af særlig forarbeidede offer- gjenstande: solbilledet, de smaa guldbaade, og de vældige økser eller par af økser. Alle 3 har sidestykker i finsk: til Paive, solen, ofrer man «solens efterlignelse», til Biekagalles, «storm- gubben», hvem man anraaber om at standse stormen for de fjeld- eller sjøfare11de, ofrer man baade, og til tordenguden ofrer man hamrene. Det heder i Nærø-manuskriptet: Den vederstyggelige anden sædvane (om julen), finnerne bruger, bestaar deri, at manden, med hustru og børn, ofrer hver en messingring nytaarsdags morgen i en brønd eller bæk til solen, hvoraf han tager det tegn, at dersom solen skinner saa klart paa ringene i vandet, at de alle ser klare ud i vandet, da betyder det godt aar o. s. v. Denne messingring, der ofres til solen, maa være det samme som «solens efterlignelse», der ofres. Dens l1en1æggelse i fri natur minder om den danske oldtids store offerfund, allermest om solbil1edet, Trundholmfundet, der var henlagt paa mosen, som til visse tider af aaret stod under vand. Hvis vi fra det finske soloffer tør slutte tilbage til Trundl1olmfundet. vil vi sige, at solvognen er en nytaarsgave til solen for at skaffe rigelig med sol i det kommende aar. Videre heder det i Nærø-manuskriptet: Med solens ofringer omgaaes finnerne paa efterskrevne maade. Naar finnerne bliver forvildet paa fjeldet om dagen ved snetykke