Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/230

F1NNERNEs lGU1)E1.ÆRE. 221 eller skodde, falder de paa knæ og beder solen om dens lys og skin, og de ofrer et stykke træ udskaaret med et stort rundt hul. Dette holder de saa op mod solen, at den skal skinne der igjen- nem, et taknemmeligheds tegn for dens glands, og fordi den har ladet sig se. Ligeledes bliver maanens offer gjort, naar undtages, at der paa det runde træ, de holder for maanen, kun bliver gjort et lidet hul. Dette hul skal maanen skinne ennem, for den skal ikke blive vred paa dem og blive borte med sit skin, men lyse for dem, saa de kan finde hjem til sit telt eller gamme om natten. Parallelen fra broncealderen er her de runde, paa midten gjennemborede skiver af harpiks, der findes henlagt enkeltvis eller flere sammen som offer. Med den finske skik som støtte kan de maaske opfattes som sol- eller maanebilleder. Efter Nærø-manuskriptet ofrede finnerne baade til stormguden. Hertil svarer i broncealderen det rige f1md fra Nors i Ty ved kysten af Vesterhavet: omtrent 1O0 bitte smaa guldbaade hen- lagte som offergave i et lerkar,– der var nedgravet i jorden. Op- fattet i lighed med finsk gudsdyrkelse er de et offer til havets herre. Der er efter ()lrik en række af skikke, som knytter finnernes gudsdyrkelse sammen med den nordiske broncealder. Helt utvilsomme er de laan, som finnerne har gjort hos asa- læren, og her møder som de tre første guder paa runebommen Tor, Frøy og Njord med de finske navne Hov-agalles (Torekall), Var-alden-()lmai (Verdensmanden) og B1hggagalles (Vindmanden). En af de afguder, som finneme fordum dyrkede, kalder Schefferus Torus eller Tor, Tordøn; de erninger, der tillægæs ham, viser i forbindelse med navnet, at det er nordmændenes ör, der dræber trold, dels med sin hammer, dels med sin bue, og slaar ild. Denne gud har tildels nogle steder været kaldt- Horagalles, hvilket navn er vort Torekar eller Torekall. Navnet þörr karl er gaaet over fra nordmændene til flnnerne, og sammen med navnet har finnerne laant mange norrøne fore- stillinger om guden, hans vaaben og hans virksomhed. Dette laan maa tænkes at have fundet sted paa en tid, da forestillin- gerne om Tor ikke var trængt tilbage hos nordmændene, og maa derfor antages at være gamme1t. Det finske galles, som er andet led i Horagalles, betyder en gammel mand og er laant fra det ensbei;ydende karl, kall, som danner andet led i Torekal1. Tor har længe i folkemunde gaaet under navnet Torekall baade hos os og i Sverige. Til Horagalles’s attributer hørte hammeren som hos vore for- fædre og tillige buen og desuden et stykke fi.int.