Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/231

222 . F1NMAm(E1vs rim-. Buen er vel et attribut, som finnerne selv har tillagt ham. Troen paa en tordengud er vel ægte finsk, om end forestil- lingen om ham er paavirket af norsk tro. Qvigstad gjør i denne forbindelse opmærksom paa, at navnet Horagalles ikke var kjendt i Tromsø amt og i Finmarken. Tor kaldtes efter Forbus i J ukkasjärvi pajan-olmai (torden- mand) og ahkegas (ɔ: aöekaö), i Arjepluog Hov-agalles og ahkegas, i Trondhjems stift og Ume Lappmark Horano1îja. Torden heder nu i Jokkmokk aöa, aöek eller aé’eka(3, i Pite Lappmark aöa. Dette navn staar vistnok i forbindelse med oldnorsk ekja (kjøring), sammenlign svensk åska af as-ekja (Vigfússon). I Finmarken kaldes torden bajan eller diermes, paa Kolaha1vøen tierme9. rim findes som første led i flere plantenavne, saaledes i aöan grus-ie (Hatfjelddalen, Sorsele), aconitum septentrionale; norske navne paa denne plante, torhjelm osv., synes at indeholde navnet Tor. De fleste navne paa Tor synes efter dette at have nordisk oprindelse. Om Horagalles heder det i Nærø-mannskriptet, at en af de fornemste afguder, Horagalles, er den samme, som de gamle norske hedninger kaldte Tor gud. Denne afgud staar paa runebommen med en slægge i den ene haand og en krydshammer i den anden haand; han ti1bedes af finnerne, især naar torden slaar, forat han med den ene hammer skal drive den tilbage igjen; ligesaa pa-akalder de ham, naar de vil have torden og lynild over nogen, de er vrede paa, forat han da med sin slægge, som han har i den ene haand, skal føre sin torden og lynild over dem. Denne vederstyggelige satan i Horagalles eller guden Tor er det, som de mener skal give dem lykke til strid, til jagt og veide, og bevare dem og deres rensdyr fra ulven og bjør11en. Paa lagmandsthing i Lule Lappmark i 1687 bekjendte fin- nerne, at de ofrede til Tor, fordi han gav dem vakkert veir. Paa runebommen fra høist forskjellige finske egne har denne tordengud m hamre; tilsvarende træbilleder af ham med en ham- mer stikkende frem til hver side kjendes fra de svenske finner; ogsaa de kors, der tjener som tordengudens mærke paa trom- merne, er efter finsk opfattelse en aftegning af hans to hamre. For vikingetidens billeder af Tor og dens gjengivelser af hammeren som gravtegn o. s. v. er denne tanke om et hammerpar fremmed, bemærker Olrik. Han sammenstiller de to hammere hos finnerne med broncealderenS overmenneskelig store økser eller økse- hammere, der har været til gudelig brug og forekommer parvis. Til Tor ofres en okseren for at dæmpe hans vrede. Til hans ære gjøres en hammer af 2 favnes længde, vel udskaaren og «påritad»; den bestænkeS og besmøres her og der med blod (Forbus).