Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/232

Denne siden er ikke korrekturlest

FINhlERNES GUDEL.ZERE. 223 Den næste guddom paa N ærø-manuskriptets runebomme er den guddom, som kaldes Varalden olmai. Varald kommer efter ǫvigstad af det norske verǫld, genitiv veraldar, saa navnet er et norsk laan. Verǫld betyder verden, ver- densordningen, og olmai betyder mand, saa navnet betyder verdensmanden. Varalden olmai minder efter ǫvigstad om Frøy. Det heder i N ærø-manuskriptet, at Varalden olmai er den 2den gud i rang efter Hov-agalles, og den afgud afmaler de paa runebommen med en krum streg over hovedet, med adskillige takker paa, hvilket skal betegne frugtbarhed, saavel af jorden og havet som af kreaturer; derfor tilbeder de ham, forat han skal give god vekst paa korn i landet, saa at der maa blive godt kjøb for dem paa kom, paa øl, brændevin og paa alt, Som kommer af korn; dette betegner de med den hakke, han holder i haanden, med hvilken jorden af Restmand (saa kalder de Kristus) skal til- hakkes, naar sæden deri er udkastet; ligesaa paakalder de ham ogsaa, forat han skal frugtbargjøre havet, at de maa faa mange fisk (det gjør især sjøfinnerne), forat han skal frugtbargjøre deres rensdyr, saa at de maa bære mange kalve, at han skal frugtbar- gjøre mosen paa fjeldene, som deres rensdyr æder, saa at de maa faa mange renoste, rensmør etc., med et ord: alt hvad som enten kan vokse eller avles, det paakalder de Varal(len olmai om.p Ved en visitats i Pite Lappmark i 1688 bekjendte en 6O–aarig fin, at han havde 3 afgudsbilleder af træ, nemlig af Tor eller torden, af Tors engel, af verdens mand eller gud. I Thomas von Westens dagbog af 20de Oktober 1722 heder det blandt andet, at 2 finner fra Melø ofrede en okseren til Varalden blmai for at faa god lykke til ren; de sagde: « Varalden olmai kalke dam aat.sjutte – buorre lykke batsytte aadsutte» (verdens mand skal faa den – for at faa god lykke til ren). Efter S. Kildal kaldtes Veralden Rad eller Radien i Pite Lapp- mark Veralden olmai, efter Forbus Varalden olmai. J. Kildal skiller mellem Maylmen Radien, verdens raader, og Kirva eller K)or1:a Radien, raabs raaderen; den sidste maa anraabe Maylmen Radrkm om hjælp i raaden over verden. Mailbme betyder den synlige verden, naturen. Der ofres, skriver Kildal, af afgudiske finner aarlig hver høsten okse af ren eller andet fæ til Maylmen Radien, forat han, som er finnernes øverste gud, ikke skal lade verden falde ned, og at han skal give dem lykke til ren; og ved offeralteret sættes til hans ære en støtte med en kløft i enden, kaldet Maylmm støtte, som han skal støtte verden op med, hvilken støtte skal være oversmurt med den okses blod, som bliver ham ofret. Foruden den aarlige ofring til Maylmen Radien sker der ogsaa særlige ofringer til ham, blandt andet naar formørkelser sker i sol