Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/234

FINNERNES GUDEL1ERE. 225 de nederste guder eller de døde, som hersker i de dødes land; saa skal ligesaavel de øverste og nederste guder som de døde i sit rige have sine noaider, ved hvilke de runer paa en runebomme, om de bønner, som gjøres til dem, skal høres eller ei.“ Det heder, at denne Varalde noaide var de tre storguder Hov-agalles’, Varalde olmai’s og Bieggagalles’ profet eller runemand, efter hvis runing i himmelen eller rettest i det øverste guddomssæde de modtager menneskenes bønner med bønhørelse eller afslag. Forestillingen om denne Varalde noaide staar maaske i for- bindelse med den senere omtalte, hvorefter de ovematurlige væ- sener, ogsaa de afdøde, førte et liv som finnerne selv med rener og hele deres stel, og de faar da ogsaa sin noaide. Denne fore- stilling falder sammen med den urgamle norske, hvorefter ættens stamfader, haugebonden, bor i haugen, og der er gjenstand for dyrkelse, hvilket vel er den ældste norske forestilling. -Maaske falder denne noaide sammen med den før berørte Tors engel. Vuolleniere noaide, underjordsmandens noaide, svarer til Var- alden noaide. Han staar paa r1mebommen udenfor de dødes rige og skal med sin hammer rune for dem, der er regenter i de dødes rige, om de skal bønhøre de bønner og antage de løfter, som gjøres af de levende for dem, der er dødssyge, at de skal komme sig igjen eller ikke. Som no. 5 er aftegnet paa Nærø-manuskriptets runebomme guden Rutu, som ogsaa kaldes Rota. Denne gud, der er gjort som et langt træ med mange grene paa, betegnes i Nærø-manuskriptet som en underregent af de tre store guder Tor, Var-alden olma-i og Bieggagalles. Ved hjælp af Rom udretter de 3 guder alt, hvad de vil baade i himmelen og paa jorden, naar det, efter foregaaende runing med Varalden noaidde, af dem er blevet besluttet. Rutu aabenbarede sig gjerne for finnerne i blaa klæder. Randulf skri- ver, at han ikke har kunnet faa nogen underretning om ham og hans væsen. Om betydningen af Rota synes meningerne at være delte-. Högström antager, at Rota, Rutu eller Ruotfa er den finske udtale af det norske drot (oldnorsk dróttinn). Denne mening forkaster Fr“itøner og anser Rota, der efter ham betyder en haard, dræbende syg- dom, for optaget fra de germanske sprog og da af det gotiske þrut. 0vigsfad formoder, at Ruöttha, Ruötta er det oldnorske þröttr, et navnfor Odin, men antager, at ordet R–uotta er forskjelligt fra Rola, Rutu. Man har finsk rotfo-da-udda, pest, laant af kvænsk rutto- taut“i (kvænsk tauti er sygdom). Maaske rota, rum i Rom-aibmo (Rotas hjem) kan staa i forbindelse med dette ord ud fra den forestilling, at de døde sender sygdomme. Rom haves ikke i det 15 – Finmarkens amt l1.