Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/235

226 FlNMARKENS AMT. nuværende finske sprog, saa man kan ikke vide, om missionærerne har optegnet det nøiagtigt. Om Rota beretter J. Kildal: Naar Rota plager en fin med en sær ond sygdom, bliver finnen gjerne frelst fra sin plage ved offer til Maylmen Radien; men skulde Maylmen Radien ikke kunne frelse ham, da maa finnen ofre til Rota selv og graver til offer en hest ned i jorden, forat Rofa paa den skal ride fra ham og ned i sit hjem Rota-aibmo. Forbus skriver, at offeret til Rota sker ikke paa almindelig maade som til andre guder med slagtekreaturer, men vennerne, som kaldes til offermaa1tidet, æder kjødet af hovedet, ryggen og fød- derne og stænker blodet paa mange steder af træet; dette er gjort og opreist ham til ære, og er vakkert udskaaret og sat ved offeralteret‘, hvorpaa benene, et stykke af tungen, en del af lun- gerne, et stykke af hvert øre, af hjertet og svandsen lægges; der- hos fæstes en død hest til jorden, forat Rota paa den skal ride bort fra dem til Rota-aibmo; da kan det hænde sig, at offeret sker paa gammel vis, og hans billede gjøres i en mands lignelse, offerkreaturets ben lægges paa offeralteret, hvilke Rota, som og andre afguder, skal skaffe kjed paa. Olrik betragter Rota som dødens og sygdommens gud; paa runebommen fremstilles han undertiden med sit yndlingsoffer, en hest, ved siden eller ridende paa den. 0fferet til ham bliver gravet ned i jorden helt svarende til den i Norden almindelige skik at grave et dyr levende ned i jorden mod en stor smitsom sygdom. Der er to guder, som nævnes med de finske navne llIader- aé’é’e, stamfader, og Mad(ær-akka eller Mader-akko, stammoder. Jessen bemærker, at Mader-aé’(?e’s tegn ikke fandtes paa alle runebommer; thi det var kun de rigtig kyndige noaider, som kjendte ham. I N ære-manuskriptet heder det, at Mad(Þr-akka tilskrives kraft til at kunne gjøre baade kvinder og dyr frugtsommelige, naar de paakalder hende. Mader-akka havde 3 døtre: Sarakka, Juksakka og U7:sakka. Naar en kvinde blev frugtsommelig eller et dyr drægtigt, stod samme under Sarakka’s beskyttelse. Sarakka sørgede for, at barnet trivedes og voksede i moders liv, hvad enten det var gut eller pige, Samt at moderen, lige- som ogsaa det drægtige dyr, befandt sig vol. Sarakka dyrkedes derfor især af kvindekjønnet; thi hun hjalp saavel kvinder som rensdyr til at føde og blive vel for- løste, og led endog smerte tilligemed moderen, som fødte barnet I Næro-manuskriptet heder det: