Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/236

FINNERNES GUDEL1ERE. 227– Den anden store gudinde, som de kalder Sarakka eller Sarag- akka, paakalder de i barnsnød, at hun skal hjælpe saavel deres koner som deres rensdyr at føde; med hende holder de ven- skab og er bange for at gjøre hende imod. s J. Kildal skriver: V «Maderakka, Sarakka, Juksakka og Uksakka, af hvilke den første er moderen, men de 3 sidste er døtrene, bor nede i jor- den under finnens telt. Naar der hugges“ med øks eller bruges anden banken i finneteltet sent om aftenerne, da fortørnes de, men lader sig dog ved ofringer tilfredsstille, som sker saaledes, at der bliver «seymet» (bragt drikkeoffer) brændevin ned paa jorden til dem; saadan seymen sker og til dem for god barne- fødsel og for fosteret; saa og bliver af frugtsommelige kvinder lagt til dem kjød og ost, samt bliver af frugtsommelige kvinder med deres veninder ædet Sarakka til ære en grød, kaldet «Sar- akkas grød». Ellers for aparte hjælp, som de enten skal gjøre en frugtsommelig kvinde og hendes foster, eller for andre tings skyld, vil de have af dette slags kreaturer til offer, nemlig l(vier, kalve, faar, lam, gjeter, kid, grise, katte, haner o. l. Ved noaidens runen eller gjennem afgudiske fi.n.ners drømme giver de tilkjende, hvad kreatur af disse opnævnte de forlanger, efter tje- nestens beskaffenhed, som de gjør, saa og giver de ved samme runen eller drømme tilkjende, hvad farve det kreatur skal have, som de udvælger, hvilket da bliver sat levende ned i jorden til dem, og bliver saa kvalt ved jords kastelse over det; men er det en hane, som bliver nedsat til dem, da bliver han ikke l(valt af jord, men bliver gjort stenreisnjng over ham, saa han kan leve, forat han skal gale nede hos dem, indtil han dør af hunger.» J uksakka giver efter N ærø-manuskriptet finnernes koner lykke til at fede guttebarn. 0mend en kone allerede skulde være frugtsommelig med et pigebarn, saa kan hun dog, naar de runer kraftig nok til hende, skabe det om til et guttebarn, hvorfor de aftegner hende med en r1mebomme i den høire haand. Da hun er meget gammel, har de tillagt hende en stav i den venstre haand, hvilket de ogsaa gjør med Sarakka og Maderakka. Efter J. Kildal, S. Kildal og Leem er det Juksakka, som kan omvende et pigebarn til et guttebarn i moders liv; efter Forbus er det Uksakka. Efter Jessen er Uksakka og Juksakka identiske. Juks-akka betyder buemoder, af juoksa, en bue. J. Kildal skriver: «Juksakkas forretning er vel at omvende pigebarn til gutte- barn i moders liv; men hun vil have et godt offer, om hun skal ville lade sig bekvemme til at forrette det, fordi, naar hun forvender pigebarn til guttebarn, da giver hun barnet hen til