Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/237

228 FINMARKENS AMT. sin moders og søstres fiende Leyb Olmai, som er gud for skytteri, til hvis exercitium barnet da, naar det vokser ti1, bliver holdet.» Om Uksakka skriver .]. Kildal i «Afguderiets Dempelse», at «hun skulde vogte paa døren og barnet, naar det var født, og naar det i sin tid begyndte at gaa, vogte det for sted og fald; og de ofrede grød til Sarakka, kaldet Sarakkas grød, og kjød, ost og brød til Uksakka; ellers saasom Sarakka boede neden- under gulvet i deres kjæld (telt), og Uksakka boede inden og udenfor kjældets dør nede udi marken, da seymede de til dem brændevin paa de steder, hvor de gav tilkjende, at de boede, saa og grov ned i marken til dem levende kreaturer.» I beretningerne om Maderakka og hendes døtre er der lev- ninger af norsk folketro, ligesom kristelige forestillinger senere er indblandet. Naar de bliver vrede, hvis der er støi, huggen eller banken i flnneteltet om kvæ1den, saa er dette et træk fra haugebonden, som vil have fred: Høyre du dæ, du goe bonden sjav, hvi tuktar du ’kje drengjinne dine ’? Dæ aldrig saa heilag ein joleftens kveld, dei stukar uti ha11ene mine. At Maderakka har 3 døtre, svarer ti1, at de 3 nomer i norske sva1–tebøger gjøres til døtre af jomfru.Maria. Hvad der berettes om Sarakka, bringer tanken hen paa nornen, der var tilstede ved menneskets fødsel og beskikkede dets skjæbne. Naar barselkvinden spiste Sarakka-grød, da er dette ikke noget for finnerne særeget; det er endnu mangesteds blandt nord- mændene en pligt for nabokvinder at bringe barse1grød. Denne barse1grød kaldes paa Færøerne norr:agreytur. Den tredje datter Uksakka har sit navn efter uksa, en dør. Det er efter FritZner den dørkjærring, som man beskylder for at blæse lyset ud, naar man med dette gaar gjennem en dør, og det slukner paa grund af træk. Hun er maaske et laan fra den norske folketro. Hvorledes finner, da de lærte alterens sakramente at kjende, drak Sarakkas blod i vand og i det hele efterabede altergangen, er senere omtalt. De guddomme, som missionærerne kalder de overhimme1ske guder, er laan fra kristendommen Overhimmelens guder Radien optræder med tre navne: Radien aööe, Radien akka og Radien bardne, der svarer til den kristne lære om en treenig Gud, saadan som den i middelalderen i folketroen var modificeret under Mariadyrkelsen. Radien aööe er