Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/241

Denne siden er ikke korrekturlest

232 F1NMARKENS AnT. kvæg og fjøs som denne, dels minder de om huldrefolket, til hvilket folk enkelte indtages i berget, hvor de bliver vel be- værtede. En dyrkelse af de afdøde fædre er, som før berørt, urgam- mel i Norge, og det er vel muligt, at urgammel norsk folketro er gaaet over til flnnerne, her i forestillingen om Saivo-olbmak og Saivo-aibmo. Senere er vel dette under kristelig paavirkning blevet gjort til det sted, hvor de lykkelige afdøde med fornyede legemer skulde opholde sig. Det er imidlertid vanskeligt at afgjøre, hvad der i dyrkelsen af de afdøde hos fiunerne er af gammel norsk oprindelse, og hvad der er ægte flnsk. Finnernes forestilling om de afdødes liv i Saivo-aibmo svarer efter Qvig-stad i mange henseender til, hvad man finder hos andre folk af finnisk æt. “ Saivo-aibmo og Jabmi-aibmo skal efter Jessen betegne det samme. Frit.Zner slutter sig til denne mening og siger, at forholdet mellem Saivo-olbmak og de egentlige mennesker er jo dog netop det samme som det, der efter vor almues forestillinger finder sted mellem disse og de underjordiske. Ligesom hittfolket har sit kvæg og huldrefolket sit huldre- kvæg, saaledes havde ogsaa fiunernes hittfolk eller Saivo-olbmak sine dyr, saivodyr, som tjente finnen og kom, naar han juoigede efter dem. Det var saivo lodde (saivofuglen), saivo guolle (saivo- fisken) og saivo sarva (saivoelgen). Det norske huldrefolks kjør staar ikke i den grad til tjeneste som saivofolkets, og forholdet til dyrene minder mere om even- tyrets beretninger om dem, som hersker over dyr, fugle og fiske, der staar til tjeneste, naar man kalder paa dem. Disse eventyr er vel ikke særlig norske eller nordiske, men udbredt hos mange folk. Ogsaa selve huldren med sin hale har flnnerne optaget, som Nærø-manuskriptet fortæller: Satan har flere maader at omgaaes dem paa; undertiden aabenbarer han sig for dem i en skoggudindes skikkelse, deilig at se fortil, men en lang rumpe slæber hun efter sig bagtil; hende kalder de gidne, i Pite Lappmark kine, flertal kit“niha, i Lule Lappmark kani, flertal kattniha, et underjordisk væsen; i Finmarken efter Leem ganis, et bergtrold. Hun hjælper dem til at samle rensdyrene sammen saavelsom til at melke rensdyrene eller anden tjeneste; særlig tilbyder hun saavel de gifte som ugifte finner sit djævels legeme til utugts brug, hvilket nogle blandt dem undertiden modtager. Bliver denne mine vred paa dem, særlig naar de er omvendte og ikke mere vil have med satan at gjøre hverken under den ene eller O