Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/242

FINNERNES Gu1)E1.AS:RE. 233 anden 1naske, da tager hun paa sig et stort fuglenæb i ansigtet og truer med at bakke ud øinene paa dem; er de ikke omvendte, forsoner de hende med offer eller paa andre maader; de om- vendte befrie1– sig for dette satans anløb «med det Gevær deris Frelsere har givet dennem i Haanden at forsvare sig med». Ligesom finnerne havde sine noaider, saaledes havde efter Nærø-manuskriptet de døde, jabmi, sine. Finnerne har paa jorden noaider eller profeter, ved hvilke de spørger enten de øverste eller de nederste guder eller de døde, som kaldes jabmi og bestaar af andre afdøde finner, hvilke her- sker i de dødes land, thi de mener, at naar en fin dør, bliver han straks til en gud, som raader for døden og kan befri sine nærmeste slægtninge derfra, naar de ofrer til ham; ligesaavel har de øverste og nederste guder som de døde i deres rige sine noaider, ved hvilke de runer paa en runebomme, om de bønner, som gjøres til dem, skal bønhøres eller ei. .]. Kildal skriver, at naar en fin dør, og hans krop forraad- ner, da staar den aldrig op igjen; men har finnen været sine guder lydig, da kommer hans sjæl ned i Jabmi-aibmo, som lig- ger et stykke nede i jorden, hvor den faar en ny krop, og efterat finnen da en lang tid har været i .Iabmi-aibmo, kommer han op til Mailm1m Radien. Men har finnen ikke været sine guder lydig, da kommer hans sjæl til den meget onde Rota nede i Rota-aibmo, som ligger ganske langt nede i jorden, og faar et nyt legeme, men finnen kommer aldrig derfra og op til Mailmm Radien. Denne forestilling om Rota-ail;mo er vistnok ikke oprindelig flnsk, men paavirket ved kristelige forestillinger om helvede. Rom synes under alle Omstændigheder ikke at være et op- rindelig finsk ord, og aibmo er, som nævnt, ogsaa laant, saa at Rotu- aibmo neppe kan være noget oprindelig finsk helvede. Det navn, der nu bruges af alle finner til at betegne den onde, er Bærgalak, vistnok en “forvanskning af det kvænske Før-kele. Nærø-manuskriptet omtaler flnnernes ofringer og gudsdyrkelse som en dyrkelse af Mubenaimo, «dette forbandede belvedes bæst». I Nærø-manuskriptet staar en tegning, der forestiller en figur, ved hvilken satan –afbildes med forskjellige navne, saasom: Mubenaimo (den anden majestæt), Muben olma‘i (den anden mand), Pahan, Phudno, Ingel etc. I svensk-finsk betyder mubbe aimo den anden verden, mäubbe olmai den anden mand, paha eller jÝuodno den onde (djævelen), ingel eller ingil engel. ’Mubbe bruges i Pite Lappmark og søn- denfor; i Lule Lappmark og nordover siger man nubbe. I Nærø-manuskriptet heder det: