Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/245

236 F1m1Am(BNs Amt ned, og med bjørnens blod bestryger han sig selv med kone og børn, sin hyttes døre og de træer, hvorpaa hans telt eller hytte er spændt. Ligesom jøderne sang en af Davids salmer-, naar de aad paaskelammet, saa juoiger og synger finnerne en sang, naar de æder bjørnen, hvilken er sat sammen om bjørnen og kaldes bjørnevisen. Det er vel snarere Tors bukke end paaskelammet, som gaar igjen her, og Randul.f bemærker selv, at den nævnte omskjærelse ikke bruges i alminde1ighed, og videre, at den udtalte mening om paaskelammet har kun ganske faa kunnet bifalde, hvorfor han gaar over til at omtale satans øiensynlige bespottelser over det nye testamentes sakramenter. Om daabms brug hos finnerne fortæller han: Naar et finnebarn er født, fører de det, uden tvil af frygt for straf, hvis de ikke gjorde det, saa snart ske kan til kirken og lader det døbe med et navn, med hvilket det siden altid nævnes af bu- folk, det vil sige af præsten, borgere og bønder. Naar dette døbte barn føres hjem, bliver det dødssygt, enten nogle dage, efterat det er blevet døbt, eller et halvt aar senere, som er den længste udsættelse, satan giver dem. Finnerne spørger da straks gjennem en anden noaide enten ved hjælp af runebommen eller istedet ved en sten eller en øks Mubenaimo, som de mener har tilføiet barnet det onde, hvorfor barnet er saa sygt. Noaiden svarer, at sygdommen kommer deraf, at det har væreti kristen daab, hvilket de tre store guder ikke kan fordrage. Vil de afto barnet den kristne daab og døbe det igjen og give det et andet navn, skal det straks komme sig ig:jen. Fremdeles spørger noaiden Mubenaimo eller satan i stenen ad, hvad navn barnet skal gives i afgudernes daab, og hvad offer der skal gives for den synd, som ved barnets kristne daab er begaaet Dette besvares af Mubenaimo eller satan saaledes, at en gut skal hede enten Loila, SChialla eller Galles etc., og er det en pige, skal hun hede Heya, FrPia, Gau(*a, Saudra(§a etc. Af disse navne faar gutten eller pigen et ved afgudernes daab, og ofret bestemmer satan efter finnens leilighed, f. eks. et rensdyr, og hvis han bor ved sjøen og ingen rensdyr eier, en buk, en gjet, en hund eller en hane. Derefter bliver den sataniske daab fuldbyrdet. Først tager faderen barnet og tor hele dets legeme, især hovedet, hvor vandet er øst af præsten; undertiden tor han det i tre eller fire slags vand, eftersom Mubenaimo i sit svar finder for godt. Dernæst beder faderen og moderen til de tre store guder HoragallPs eller Tor-, paa hvis dag, torsdag, denne akt fore- tages, Varalden olmai og Bieggagalles om forlade1se for det, som ved barnets daab af præsten er forseet. Moderen, af hvem denne daabsakt maa forrettes, tager saa