Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/248

FINNERNES GU1)E1.ÆRB. 239 hellige ting af finnen er annammet, takker han Gud og beder Gud, at Sarakka ikke maa faa at vide, at han andægtig har bedet til Gud, og især ikke, at han har afbedet den synd, som han har begaaet ved at drikke Sarakkas kalk. Naar han saa kommer hjem, holder han sit løfte til Sarakka og drikker paany hendes gare eller kalk. .]. Kildal skriver, at en del finner pleier om morgenen, før de kommer til kirken for at gaa til Guds bord, i brød eller ost at æde Maylmen Radiens legeme og i vand at drikke Sarakkas blod. N0aider116 Og r1111eb0mmeII. Den virksomhed, der havde til øiemed paa overnaturlig maade at tilvende sig kundskab om skjulte ting, udøvedes hos finnerne af visse personer, der var i besiddelse af dygtighed i trolddom. Den forestilling er endnu ikke helt uddød blandt menigmand-, at en og anden lærd præst i denne henseende er i besiddelse af en særegen dygtighed. I stor anseelse stod efter reformationen wittenberg som stedet, hvor man i nedgangsskolen lærte den sorte kunst. Svartebogen og opskrifter af besværgelser har det endogsaa indtil den sidste tid ikke været særdeles vanskeligt at opspore. Med de præster, der havde studeret den sorte kunst, kan finnernes noaider sammensti1les. Finnernes troldmænd eller schamaner kaldes noaider; dette navn bruges ogsaa i kvænsk noita, og i volugisk njojt. Det be- tyder nu paa flnsk en, der forstaar sig paa trolddom. Noai- der-ne var præster, spaamænd, raadgivere og tillige læger, i det hele mellemmænd mellem aandeverdenen og menneskene. Ma- giske midler stod til deres raadighed, og de kunde gavne og skade mennesker og dyr og blev tagne paa raad baade i godt og ondt. Noaidernes tal var stort, hver fjerde eller femte fin var noaide, men kun faa erhvervede sig ry i en videre kreds. En dygtig noaide maatte kunne falde i et slags dvale eller ekstase. I denne tilstand fik han syner, som han, naar han kom til sig selv igjen, forkyndte forsamlingen som aabenbare1ser. Me- dens hans legeme laa som dødt, troedes hans sjæl at fare hen til hvilketsomhelst sted og udrette, hvad der forlangtes, enten nu dette bestod i at faa svar fra afdøde eller skaffe underretning om langt borte boende personer. I mange tilfælde var vel be- svimelsen anstillet, men saa godt udført, at den skuffede. I meddelelse til rektor Q1‘”igstad heder det fra Næsseby: «De, som blev noaider, havde allerede som børn syner. Noaiden kunde bestemme, hvem der skulde arve hans gaJge (de ham lydige aander). En noaides ga33e fremstillede sig for arvingen og plagede ham til at tage dem i tjeneste; saa blev de ham lydige. De saa ud som smaa børn.»