Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/25

18 F1NMAHkENs Am“. I LeirpolI1.Zn er finnerne i overvægt, dernæst kommer nordmændene og saa kvænerne. I Vestertanen er finnerne aldeles i overvægt; i Tanadalen er der omtrent lige mange af hver nationalitet, 250 kvæner, 241 finner og 237 nordmænd. I Hopsj)orden er nord- mændene fiest, men der er ogsaa en del finner. Beboerne omkring No“rskholmen i Tanen bestaar næsten ude- lukkende af kvæner, hvoraf mange hverken forstaar norsk eller finsk, hvad der er én m1dtagelse blandt Finmarkens kvænske be- folkning; næsten alle kan ialfald finsk. Næsseby herred er aldeles overveiende finsk, og finnerne eri majoritet i alle tællingskredse; tilsammen er der 1 264 finner, 136 nordmænd og 81 kvæner. I de østlige fjorde og fjeldsogne i Finmarken forstaar kun de allerfærreste finner saa meget norsk, at de kan opfatte en prædiken paa dette sprog. I Nordvaranger er der faa finner, men nordmændene og kvæ- nerne er omtrent lige stærke, 635 nordmænd og 6O0 kvæner. Kvænerne holder fornemmelig til i tællingskredsen Skallelv-–Falke- kj(“ilen, i Golnes-Hat-ik, Makkenes-Kax:jel og i Fim1es-Klubben. I den sidste kreds er ogsaa nogle finner. Nordmændene holder mest til i Dille Ekkerø-Solnes og i Kiby-Andersby. I Var-dø herred er tællingskredsene Hvalnes-–Indre Kiberg og l’tre Kiberg norsk-kvænske og de andre tællingskredse overveiende norske, med endel finner og nogle faa kvæner. Sydvaranger herred er det herred, hvor der er flest kvæner, nemlig 823 kvæner, 703 finner og 386 nordmænd. Fortrinsvis kvænsk er Bugønes og Lang[jorddalens tællingskredse; desuden er kvænerne i“majoritet i Neiden-BugøDord; finnerne har overvægt i Ytre Bøkþord-Kor-sflord og IØøjjord ligesom i Bøkjjord-Sand- nes, dog med iblanding baade af nordmænd og kvæner. Nordmæn- dene er i over-vægt kun i tællingskredsen Græn(L9e-Jakobselv-Jaoflord. Befolkningen i Sydvaranger er en eiendommelig blanding af fin- ner, skoltefinner, kvæner og nordmænd. Lavest staar skoltefinnerne, som halvt er nomader, som opholder sig snart paa den ene, snart paa den anden boplads og tager til livsophold, hvad de kan finde. Da tre forskjellige nationer har befolket disse strøg, optræder stedsbetegnelserne i tre former, en finsk, en kvænsk og en norsk, hvilket volder ikke liden forvirring. Der er en liden skoltefinkoloni nedenfor Skoltefossen i Neide11. Det er den eneste græsk-katholske menighed indenfor Norges grændser. Dog udgjør den ikke nogen menighed for sig selv, men hører i geistlig henseende til Pasvik-skolternes russiske me- nighed, der har sin kirke i Boris-Gleb og betjenes af dennes præst, der aarlig foretager 1 a 2 reiser hid for at udføre mini- sterielle forretninger. Hele kolonie11 bestaar blot af nogle faa