Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/258

NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN. 249 de mærker, at nogen skal dø, paa det at Jami (de døde) skal hjælpe ham tilrette igjen, at han maa leve, hvorfor denne hest ogsaa er sat paa veien til de dødes rige, som kaldes Jamicut- sche palkes, det er dødningers vei, som omtalt under no. 17. No. 16, Vuollmiere noaide, underjordmandens noaide, er om- talt ovenfor (pag. 225). No. 17, Jamicutsche, er de dødes rige; der er de døde, og de har magt at raade over liv og død for sine gjenlevende slægt- ninge og frænder; her har de sat kirke, hus og en finnegamme og en tyk streg, som skal betegne den døde, de vil kalde paa i sin dødsnød, at han skal hjælpe dem. Det rum, som er ovenfor de dødes rige, imellem det og Rist palkes, no. 17, kalder de Ja- micutsche palkes, veien til de dødes rige. Naar en ligger for døden, og de synes, at alt livshaab er ude, saa juoiger de med besværelser og formaninger, med slag paa runebommen; gaar da messingriugen hen til Jamicutsche palkes, til dødningernes vei, da er det et sikkert tegn paa, at den syge skal dø; de lover da straks offer til Jami, o: de døde eller den døde, som de da paa- kalder; da hænder det undertiden, naar de da slaar paany paa bommen, at ringen gaar tilbage til no. 22, som betegner deres finnehytter; da er den syge ved offeret blevet befriet fra døden og skal endnu leve en tid lang, men gaar ringen lige ud iJami- cutsche, de dødes rige, saa hjælper hverken løn eller bøn, den syge maa dø, om han end lovede alle sine rensdyr og var god for at kjøbe dertil alle de sturiker, heste, som kunde overkommes, til offer foruden rensdyrene. I en heste ofring til de døde er der synderlig kraft til befrielse fra døden. No. 18, l9 og 20 er gudinderne Juksakka, Sarakka og Ma- derakka, som ovenfor er omtalt (pag. 226). No. 21, et fiskevand med fisk i, kaldet Vata-c“iadse, staar paa runebommen, forat de ved dette kan spørge Tonsie gud, som er deres sjøgud, om de skal faa lykke til flskeri paa havet, og Har-(?hild gud, flod- og ferskvands gud, hvis de fisker i ferskt vand. Tonsie gud er vistnok Tunnjøguden, en sieide ved Tunnsjøen i Namdalen, og Harchild gud er vel en sieide paa grændsefjeldet Haarkjølen i Finlierne, hvorfra S(rhnitler beretter om Harkel gud. Kommer ringen midt ind i det firkantet tegnede fiskevand, da er det godt tegn for fiskeriet; kommer den paa kanten, men dog udenfor, da er det tegn paa, at afguden vil have offer, hvis de skal faa noget; men kommer den helt udenfor, saa den ikke rører ved nogen kant, da faar de intet, hvad de end lover eller ofrer. En død hund er gjerne 0fferet, som i det fald gives. No. 22 betegner deres telte, hvilke afmales ved den spidse figur, som staar inde i cirkelen; ved de to sammesteds staaende firkantede figurer betegnes deres gammer.