Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/26

NATIONAL1TETERNES FORDELlNG. 19 familier, i 1893 4 familier med 23 individer. Mændene er tildels Stemmeberettigede norske borgere. 0prindelig færdedes omkring Pasvikelven udelukkende rus- siske skoltefinner, der er ægte elvefinner og har sit“hovedkvarter ved Boris-Gleb kirke nær Pasvikelvens ud1øb, men forøvrigt aaret rundt ligger paa flytning opefter hele elven eller opholder sig for kortere tid paa sine andre bopladse. Først fra 40– og 5O–aarene af er kvænske og norske kolonister komne til. Professor Keilhau fandt paa sin reise opad Pasvikelven til Svanviki 1827 ikke nogen nybyggers hytte eller opdyrkede jorder. Nu bor langs bredderne af Øvre K1ostervatn paa den russiske og norske side antagelig hen- ved 2OO mennesker foruden de omflyttende skoltefinner. Før grændsereguleringen af l826 havde disse sidste sine bopladse eller byer, som de kaldes, ogsaa paa vestre side af elven. Syd- varanger hørte da til de saakaldte fællesdistrikter, der afkrævedes skat baade af Rusland og Norge. Keilhau besøgte en saadan skoltefinby, der efter beskrivelsen endnu da laa paa norsk terri- torium, men senere har de som russiske undersaatter forlagt sine (byer» til russisk side. Af Hammerfest tilstedeværende befolkning, 2365, var i 19O() 2223 nordmænd, l8 finner og l24 kvæner. Af Vardø tilstedeværende befolkning, 2543, var 2287 nord- mænd, 6 finner og 25O kvæner Af Vadsø tilstedeværende befolkning, l971, var l091 nord- mænd, 1O finner og 87O kvæner. Det viser sig her, at finnerne næsten ikke bosætt(–r sig i byerne, idet den samlede bybefolkning af finner udgjør 34 indi- vider, medens der af kvæner i Finmarkens byer bor 1244. Norsk-finske ægteskaber er forholdsvis sjeldnere end norsk- kvænske. Finsk-kvænske ægteskaber er forholdsvis hyppigere end finsk- norske. Nedenstaaende tal efter opgaver fra folketællingen i 19OO viser, hvorledes befolkningen er blandet. Først opgives faderens