Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/268

FINNERNES OFRINGER. 259 med fem eller seks heste. Deraf kan man se, hvor mangen fed steg satan har faaet af de stakkels finner, ytrer magister RandulJî Sieidder, saivok, halddek og basse-varek. sieidde eller se-ide betyder dels afgudsbillede, dels det sted, hvor saadant af- gudsbillede stod. Da de hedenske finner holdt sig til afguderne væsentlig for næringens skyld, opstillede de sine «seider», som var afgudsbilleder af sten eller træ, ude i naturen, hvor det for deres bedrift faldt mest bekVemt, fjeldfinnerne saaledes paa høie fjelde, fiskerne ved fosser, paa odder og holmer i ind- sjøer etc. Næsten hver familie havde nær hjemmet sat op sin sieidde, Ved dette billede fremsagde finnen sine bønner, ved dette gjorde han sine løfter og ofre. Af og til kunde en enkelt mand have en særskilt sieidde for sig, som var hans private eiendom. Ogsaa den i regelen af faa familier bestaaende fjeldby havde en fælles sieidde og fælles offerplads, hvor denne stod. Ligesom sieiddebillederne overhovedet, havde ogsaa denne fælles sieidde sin egn, som den velsig11ede med fangst af vildt og paa anden maade. Til disse fjeldbysieidder, til hvem eller ved hvilke man gjorde særskilte ofringer, valg-tes, ligesom til de almindelige offerpladse, sædvanlig steder, hvor der var en eller anden naturmærkværdig- hed, thi der troede man, at der boede guddommelige væsener, der kunde f. eks. vælges en fjeldtop eller en høi klippe, en stor faststaaende sten, en holme eller en Odde eller et nes, men ogsaa en grøft eller grotte og meget andet saadant. Sieid(lebille(lerne var i almindelighed hyppige. Alene i Lule Lappmark opregner Seh(;flër, efter Sam-uel Rehn, 3O saadanne fra det l6de aarhundrede Paa et saadant sted havde man sædvanlig, foruden afguds- billedet, som var af træ eller sten, et alter, som lignede et bord eller en bænk: dette var on1gjærdet af rensdyrhorn, der var bragt did som offer. Men ellers drog man ikke anden omsorg for det hele end den, at sieidden samt alteret og veien didop blev pyntet med grønne kviste, om sommeren af birk, om vinteren af furu, thi sieidden holdt af alt grønt. En hel del fjelde og klipper har til den dag idag beholdt sine benævnelser af basse- eller ailes-c)arek (hellige fjelde). Talrige navne paa elve og sjøer antyder, at guder ogsaa ved dem er blevet tilbedte. Saaledes f. eks. Bassejokka, Bassejavrre, Ailesjokka, Ailesjavrre (hellig elv, hellig sjø). Koner og voksne piger, ligesaa kreaturer„ linnens tro ledsager