Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/270

SIElDDER, SAIVOK, I–1ALI)DEK OG BASSÈ–VAREK. 261 «Om jeg nu faar flsk, naar jeg fanger i sjøen eller B elven, saa lover jeg dig fiskens indvolde og lever.» Fik han da noget„saa tog han straks og renskede fisken og bragte indvoldene og leveren hen til stenen, lagde det op paa stenen og lod det blive der; desuden maatte han ogsaa smøre stenen ind med tran. Paa samme maade tilbad man stene ogsaa ved fangsten af vildtet i skogen. Fik de vildt, saa bragte de det hen til stenen, og med fedtet deraf besmurte de den og kyssede den saa. Var guden ikke mild til at give det, man bad ham om, eller afværgede han ikke nød og ulykke, uagtet han havde modtaget offer og dyrkelse, saa kunde det hænde, at finnen tog tilbage de ofre, han havde givet, de stadselige rensdyrhorn, eller de opgav guden helt. Mod de guder, som ikke vilde henhøre dem, var finnerne ofte temmelig tyranniske. De truede og haanede dem i sange, ja slog dem istykker eller brændte dem og skaffede sig nye billeder. Saivok er de afdøde, som er gjenstand for dyrkelse. Det er tidligere omtalt, at finnerne antog et hjem for de døde, saivo- aibmo, hvor disse, saivok, førte et liv, som svarede til finnernes. Disse saivok svarer, som før omtalt, efter sit begreb dels til hittfolket i Norge,– saaledes som det nu opfattes som huldrefoIk, dels til haugebonden i Norge, der efter sit oprindelige begreb var ættens grundlægger, og til hvem der ofredes mad, øl og melk. Dette er maaske den ældste norske religiøse forestilling Men finnerne stod i et langt intimere forhold til sine saivok end nordmændene til hittfolkett idet de paakaldte dem og ven- tede hjælp af dem. Forskjellig fra saivok, men ofte blandet sammen med disse, er halddek, en art skytsaander, der holdt til i hvert fjeld, hver elv og hver indsjø. G–u.flttarak synes endelig at være væsener, der svarer til vore underjordiske i almindelighed uden dog at falde sammen med forestillingen om de afdøde eller om naturens skytsaander. Ordet gufitter forekommer i Qvigstads «Laaneord», og er det norske go(d)vetter, der betyder overnaturligt væsen under jorden eller i havet. ‘ Gufittarak er efter dette et norsk laanord og betyder en god genius; godvetra betyder i Nordland efter Aasen omtrent det samme som hulder. For saivok opstilledes billeder af træ eller sten som for guderne, og et saadant gudebillede kaldtes sieidde, medens en haldde havde sit tilholdssted i det fjeld, den sjø, den elv, for hvilken den var skytsaand. Saivofolket stod til menneskenes tjeneste, og hver fin skulde