sAN1).“ “ 273“ skrifter, men den hører til de udbredte ideer i den islandske folke- tradition, som Peder Claussøn neppe kan have benyttet som kilde.
g Muligt“ er det og, at den forestilling, at den udskudte gjen-
stand lever, og ialfald er begavet med evne til at søge hen til det menneske eller dyr, den er sendt efter, her har virket med* til at danne forestilling om et insekt med fri bevægelse. V “ “ Derpaa tyder beretningen i «Historia Norvegiæ» om, at gandus er c:1’11xc11 aand, som kan antage enten dyreham eller skikkelse af livløse gjenstande (Moltke Moe). ỳ Nærø-manuskriptet beretter: “ =“& Deres ondskab mod hverandre indbyrdes eller mod andre bestaar tildels i, at de udsender noaide-gadser for at skade, hvilket skede med et Guds barn i Finmarken, som ved sit ivrige raab til Gud blev redd-et fra den helvedes hær, der havde omringet ham.e Dels bruger de finneskud, det er at sige: Naar de vil tilføie skade eller lemlæste et menneske, som de er vred paa, enten han er nær eller langt fra, bruger de dertil en bue, gjort af renshorn, med kolv og pil. RanduM der besad saadan bue med kolv og pil til dette brug, tegner den af i Nærø-manuskriptet og siger, at de er ikke meget større end aftegnet; det vil sige, buen er ikke stort længer end 7 cm. “ “ Vil de lemlæste en paa arm eller ben eller andet lem, saa skyder de med kolven til dette lem paa et billede, de har gjort sig til at forestille vedkommende person; men vil de give ham enten et aabent saar eller en stedsevarende smerte mellem bud og kjød, skyder de med den spidse pil paa samme maade som med kolven mod hans billede. Anden ondskab øver de ved sine gandfluer, af hvilke Randulf har tegnet en bag paa billedet af runebommen. Disse fluer har ikke alle finner, men kun de stærkeste og lærdeste noaider faar dem paa følgende maade: Naar de runer efter gandfluer, aaben- bares for dem, efter lange besværgelser, i luften en fugl, af størrelse som en hønsehøg eller falk, hvilken de kalder noaide- lodd (runemands fugl); denne spyr ud til dem disse gandfluer af næbbet, og nogle ryster dem –ud af sine fjær og vinger; det er uden tvil forgiftede naturlige fluer, som denne satan i fugleham har sanket et andet sted i verden til brug for finnernes ondskab. Disse fluer samler de op, og de, der er komne gjennem fuglens næb, lægger de, som de kraftigste, i en æske for sig; de, som er komne af vingerne og fjærene, i en anden æske for sig, til brug, naar de skal sende mindre eller kortere gand. Da en bondelensmand, der havde noget udestaaende med en fin, gik paa sin egen jord, hørte han noget komme snurrende og larmende langt fra ham, hvorpaa han straks tænkte, at noget 18 – Finmarkens amt II.
