Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/286

l – STALLO. 27 7 Vadsø og Ekkerø, især ved Saltjern, og paa mange andre steder ved Varangerfjorden skal der være begravet mange staIloer, dels i bjergkløfter, dels under store stene. De, som har seet lev- ningerne af deres ben, paastaar, at hovedskallerne og lemmernes ben var dobbelt saa lange som menneskenes. Disse ben, hvis størrelse finnerne som sædvanlig overdriver, anser Fellman for levninger fra faldne vikinger. Stalloerne antoges nemlig at være komne did væsentlig fra sjøkysten, hvor stallogravene endnu omtales, og hvor der endnu er eller var en og anden bautasten. Under en sten paa Saltjernsf;jeldet siges stal1oen Heicko Stephanson at være begraven. Den opgives at ligne en sten af samme slags, som findes ved Mortensnes handelsplads. Ved siden af denne sten under de 12 ringsætninger om- kring stenen siges en stor i og mægtig stallo at være be- gravet. Ogsaa ved Burinjargga, som ligger længer inde i fjorden fra Næsseby eller Unjargga kirke, siges en mægtig stallo at være begravet, ligeledes ved Salesnjargga under en sten, der er stor som et hus. Saadanne formodede stallograve forekommer ogsaa paa andre steder ved Varangerfjorden. En bautasten af 3 alene høide og hugget som den ved Mortensnes siges at ligge vandret paa marken ved Skogerøens nordre ende. En saadan vises ogsaa ikke langt fra Pasvikelvens udløb i Ishavet. “ Finnerne kalder saadanne stene stallogedgek (stalIostene) og saadanne grave stallohavvæsk (stallograve). De saakaldte bautastene, der findes i Lappmark, er ellers ofte kolossale raa stenmasser og klipper, under hvilke man træffer ben, som kaldes st-alles ben. Af de ved Finmarkens kyster værende bautastene, –- længer oppe i landet søger man forgjæves efter dem, –- har nordmændene draget den slutning, at gothiske folkestammer fordum har boet der, og dette uden tvil med fuld grund; thi finnerne har aldrig benyttet huggen sten, hverken til afguder eller andet (Fellman). Stallo er nu med sin husbonde reist østover til skolterne og til andre folk i Rusland Han kommer af og til for at tage hevn for russere, som er blevet fornærmet. Naar han nu er her paa besøg, lader han sig ikke tilsyne. Men naar der høres p1ystring udenfor dørene, uden at man ser noget, da er det stallo. I den ældre beretning, Nærø-manuskriptet, omtales stallo saaledes: i I Finmarken aabenbarer der sig en djævel for finnerne, hvilken de kalder stallo; ham holder de hverken for en gud eller en engel, men for en stor bjergkjæmpe; han er en fiende af alle maider, da de kappes med ham i runing og kunst, hvorfor noai-