Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/29

22 p F1NMARKENS AMT. istand mellem alle 3 nationer. Naar derfor et større antal kvæ- ner bor indimellem nordmænd og finner, forkues ikke længer de sidste, men det viser sig, at de igjennem ægteskab blandede med og støttede af kvænerne kan hæve sig til samme grad af op- lysning samt dygtighed paa land og sjø som de bedre af nord- mændene. Efterkommere af de blandede ægteskaber er let kjen- delige, da de har et langt bedre udseende end de ægte finner. Af statistiken over ætlinger af forskjellig nationalitet i byerne sees det, at forbindelser mellem norske mænd og kvænske kvinder er hyppige (164), ligesaa mellem kvænske mænd og norske kvinder xöO). Blandinger af fin med nordmænd eller med kvæner er sjeldne i byerne, hvor der bor saa forsvindende faa finner. - Om blandingen af nationaliteter ytrer professor Friis-, der i det hele synes at sætte finnerne høiere end de militære iagttagere: Kommunikation og samfærdsel har bevirket, at der er fore- gaaet langt større blanding af nationaliteterne end tidligere. Især er der foregaaet blanding mellem finner og kvæner og atter mel- lem kvæner og nord1nænd. Finnerne har især vundet ved blan- dingen. Det er nu sjelden at se en ægte flnnetype, undtagen maaske i Næsseby, hvor fi1merne især paa nordsiden af Varangerfjord- bunden bor samlede i kompakt masse. Men ellers findes der fra Nordkap til Tysfjorden nu neppe nok en eneste ægte finnefamilie. Først søndenfor det strøg, hvor ingen kvæner findes som mellem- led, træffer man endnu maaske paa ublandede finnefamilier, da de saa langt sydpaa af nor(lmændene betragtes som en pariakaste, med hvem ingen vil gifte sig. Den adskillelSe, som i folketællingslisterne derfor før brugtes mellem blandede og ublandede finner, er for Finmarkens og Tromsø amts vedkommende upaalidelig. De er blandede, og man kunde gjerne lade fare denne adskillelse af blandet race og holde sig til at bestemme nationaliteten efter det sprog, som dagligdags tales i hjemmet. Er dette norsk, finsk eller kvænsk, bliver de at opføre som nordmænd, finner eller kvæner, uanseet dragt, leve- vis, husbygning og mere eller mindre lovlig eller ulovlig blanding, som aldrig nøie kan kontroIleres. Enkelte steder har blandingen mellem fl1ll1é1’ og kvæner vist det resultat, at kvænerne næsten er blevet ganske forfinskede. Dette er tilfældet f. eks. i Børselven og Lakselven i Porsanger- fjorden, hvor der bor en større samling kvæner. Alle disse gaar 11u fuldstændig finsk klædt og samtlige kan finsk, saaledes at dette sprog for deres vedkommende godt kan bruges baade i kirke og skole, om de end vistnok endnu taler kvænsk indbyrdes, hvorfor de ogsaa endnu opføres paa ethnografiske karter og ved folket-ællingen som kvæner.