Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/305

296 FINMARKENS AMT. fremme ved anvendelse af, hvad man paa Island kalder lausnar- sfeinn og der anvender i samme øiemed. Den er en frugt, som oftere findes opkastet paa stranden baade paa Island og i Norge, ogsaa i Østfinmarken, hidført did af havets Strømninger (bind I, pag. 224). I samme øiemed bruges ogsaa jordfundne vaaben. F innerne kalder lausnarsteinen gaggagædge; naar den rystes, høres undertiden lyden af noget, som bevæger sig i dens indre, og finnerne siger, at derinde er levende sølv (læ ælle silbba si.S–t) Russerne ved Hvidehavet kalder den Zjivoi kamen (levende sten) Paa denne saakaldte sten passer nøie den i gamle stenbøg-er fore- kommende beskrivelse over en sten, der gik under navn af aetites fordi man troede, at den var at finde i øruens rede. Naar hunnen havde ondt for at faa lagt sit eg, hentede nemlig hannen den fra et ubekjendt sted i Indien, og saa snart som hun havde faaet den under sig, blev hun skilt ved egget. Om denne sten fortælles der, at den er af størrelse som en nød og har inden i sig en mindre sten ligesom en ring, noget man kan mærke, saa snart den rystes. En kvinde, som er i barnsnød, faar en let fødsel, naar hun holder den i haanden, eller den bindes til hendes hofte. Hvad der nu er overtro, er ofte en levning af, hvad der i fordums dage overalt i Europas lande troedes af mænd, der stod paa høiden af sin tids dannelse, og lærtes af dem, der ansaaes for at være mest indviede i naturens hemmeligheder. Paus omtaler løsningsstenen fra Finmarken saaledes: «Det er en vækst, som vokser ved sjøen, af farve og stør- relse som en kastanje, med en brun skal og hvid kjærne i. Dens dannelse er undertiden som en flad kastanje og undertiden som et fladt hjerte. Deraf skal være han og hun, og skal denne skilles fra hin formedelst en sort rand om kanten.»“ Til barselveerne knytter sig den overtro, at hvis fødslen gaar i langdrag, saa har en af ægtefolkene været utro, og fødselshjæl- persken forlanger besked om dette, særlig hos manden. I barselseng maa kvinden ikke lades alene; thi da begynder afdøde folks aander at blive synlige for kvinden og volder daa- nelse, slag o. lig11., paa finsk raimahaddat. Saadanne uvæsener eller aander flygter, naar man røger f. eks. med en gren af en enerbusk. I Snefjord i Maasø tror finnerne, at i de aar en Stjerne sees foran maanen eller midt under den, faar en pige et uægte barn. Er stjernen efter maanen, faar en gift kvinde en gut. I nyfødtes vugge lægges en salmebog eller en anden gude- lig bog og et jernstykke, helst en saks. Det er alment norsk at lægge staal eller bog i vuggen. D