Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/310

OVER’I’R0. 3Ol Lilli(mskiold beretter om sjøormen: « Den kan ansees for et slemt skadedyr, der ofte holder 50 favnes længde, som sees gi mange bugter paa sjøen i stille veir, saa det synes næsten, som en del oksehoveder maatte være udkastet paa vandet. Hovedet paa samme udyr differerer lidt i størrelse imod hvalens, dog har den nærmere ormens lignelse med sorte øine, ryggen har helst lysegraa farve, medens bugen har hvidere kulør. Fra nakken af falder halsen noget af imod ryggen, hvor man ser dens lysegraa faks af l favns længde ned efter halsen til begge sider. Med dette skadebæst, som ofte jager efter baadene, naar veiret er mildt og stille, følger en besværlig stank, som det berettes, og dens tilhold spørges paa mange steder i Finmarken.» Kraken er et fabeldyr af svære dimensioner. Lillien“9kiold skriver: «Kan med al billighed holdes for et mærkeligt sjømonstrum af en fast utrolig størrelse, hvilket mærkes af den vidde og cir- kumference, det omfavner med sine klør, naar det skyder op fra grunden for at beskadige baadene. Paa anden maade faar man ellers sjelden se dens dannelse. Denne fisks tilhold er mest i dybe vande. Fiskerne træffer ofte paa steder, hvor et sligt udyr hviler over, og de ved ofte ei bedre, end at de sidder paa den bedste fiskeklakke, da fisken ofte vrimler overflødig der, hvor kraken ligger. Men aldrig saa snart mindskes dybet, som dyb- sognet viser, før fiskeren mærker tilstanden, at dette udyr er i bevægelse for at søge op af vandet, thi det fordrager ikke, at jernstenen rører ved det. Men da denne fisks opsigning falder saa langsom, at 2 timer rigelig gaar hen, førend 4 bolker dybt vand naaes, saa kan fiskeren desto betimeligere echappere. Om- trent naar dette udyr er kommet op til en halv bolkes dybde fra overfladen med sit korpus, bliver man var de mægtige, store klør, som ’hæves over vandet som store afbarkede træer, og be- hændig slaar det klørne sammen for at beskadige baaden, men ofte bliver den selv derved bedaaret. Ellers har dette udyr paa de store klør, som hæves op af vandet, andre tverklør, som synes som grene paa et træ, saa dets skabelon er lidet behagelig at se.» Beretninger om store havdyr, der ligner en ø, hører til de udbredte folkesagn; det gjenfindes i den indiske litteratur og i «100l nat» samt i legenderne om den irske helgen Brandanus fra omkring midten af middelalderen. Der er en ældgammel theologisk moraliserende naturhistorie, som gaar under navnet «Physiologus» eller «Bestiarius», som i lOO0 aar har været en yndet læsning og foreligger udgivet paa 16 europæiske og orientalske sprog. Vemer Dahlerup har udgivet