Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/312

OVERTRO. 303 Aspedo, som hvalen kaldes i «Physiologus», er en forkortelse af aspidochelone, som betyder havskildpadde, og dyret opfattes som en hval. Det er da sandsynligt, at det er den varme Zones store flydende havskildpadder, som i middelalderen hos de nordlige folk er blevet forstørret til øer. Med træk, som tyder paa afstamning fra «Kongespeilet» og «Physiologus», gjenfindes sagnet i norsk folketro, hvor dyret heder kraken, og den er omtalt hos Pontoppidan i «Norges natur- lige Historie» II,l 34O, og af L E. Gunnerus i «Critiske Tanker om Kraken, Søeo1–men og nogle flere Vidunder i Havet», i «Norske videnskabers selskabs skrifter» I, 1784. I‘illiensh“iold beretter om havmænd og havfruer i Finn1arken: «Af troværdige folk har jeg ladet mig berette om deres tilstand. Havmanden skal se ud som et fuldkommen ført men- meske, dog helt sortbrun af farve, med langt skjæg og glat, sort hængende haar. Over vandet er kroppen behængt med visse tarefloker. Havfruen er undertiden seet som et kvindfolk med langt, gult haar. En anden blev seet i havet udenfor Vardø, og bun havde som et hvidt lagen hængende fra skuldrene, men samme nat blev paa det sted hun saaes, 2 fiskerbaade, saa deres apparition giver enten feit (feigt) folk tilsjøs eller og et hastigt følgende uveir, som erfaringen altfor ofte har vist.» Over-tro om dyr. Hvis hesten pludselig steiler paa slet vei og vil ud af veien, saa ser den uvæsener. Hvis under kjøring paa slet vei slæden pludselig bliver for tung for hesten, saa er der uvæsener paa slæden. For at forvisse sig om dette maa man gjøre som beskrevet om dødninger. Sees uvæsener paa slæden, skal slæden væltes om, og saa kjøres afsted saa hurtig som mulig. Alle disse forestillinger er norske. Hvis en ko, som holder paa at beite, medens man gaar forbi, giver en styg, bæljende lyd fra sig, saa ser den, at man har va1–dager med sig. Dette er en norsk forestilling: Koen bæIjer eller skræmmes, hvis den kommendes vardøger er et udyr. Naar en ko kalver tvillingkalve, er dette Varsel paa uheld i den nærmeste fremtid. Hvis derimod en sau lammer tvilling- eller trillinglam, er det et godt mærke for kreaturernes trivsel. Naar speneme paa kjø1–ene bliver kolde, ventes koldt veir. Hvis kjørene rister sin bagdel under afføringen, ventes storm med “nedbør enten af sne eHer regn. Slikker katten sig, venter den- fremmede. Dette er ogsaa norsk tro, men finnerne har udformet det saaledes:,