Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/313

304 FlNMARKENS AMT. Naar den slikker sig bag ørene, ventes langveis fremmede; naar den slikker sig under halen, venter den løsagtige fremmede; naar den slikker sig paa negIene, venter den nidske fremmede. Begynder katten at hoppe over gulvet og bruge sine klør mod væggen, bliver det storm. Fra Kristian IV’s reise er der en beretning om overtro, som knyttede sig til en stor kat, som havde tilhørt en finnekone, og som var taget –med. Styrmanden paa «Viktor», kongens skib, en gammel trønder ved navn Amund, havde i sin barndom været opdraget i Fin- marken og havde erfaring for, hvad finnerne kunde udrette med sine kunster. Han likte ikke katten; thi den voldte storm. Paa reisen sydover fra Vardøhus fik kongen storm, og sjø- folkene mente, at skylden for stormen laa hos den store kat, som en af kongens musikantere havde stjaalet fra en finnekone paa Kildin; han havde beholdt den trods hendes fordring paa at faa den tilbage. Katten, som voldte disse storme, blev anklaget for kongen, men han vilde ikke gjøre den noget ondt, da han likte katten og morede sig over dens færdighed i at klatre i riggen. Imidlertid havde katten samme dag under prækenen, da kongen ikke var tilstede, gjort mange krumspring og underlige fagter, saa den drog alles opmærksomhed hen paa sig, og præsten kom ud af teksten og foreholdt matrOserne, at der nu ikke var tid til at le, men til at anraabe Gud. Dette blev forebragt kongen, og katten blev sat ud paa havet i en balje med pro- viant. Kongen græd, da han skiltes fra katten. Dagen efter blev det godveir. Katten er først meget sent blevet husdyr i Europa; selv i Middelhavslandene omtales den ikke før omkring 500 efter Kr., og i Norden er den ikke blevet kjendt før efter aar l0O0. Det er uden tvil fra nordmænd og svensker, finnerne har sit kjend- skab til katten og sikkerlig ogsaa sin overtro om den. Det er i det hele særlig de germanske folks tro, som har gjort katten til et trolddyr, sammenknyttet med heksevæsen og hemmeligheds- fulde magter, og dermed givet den dens fremtrædende plads i overtroen. Smiera-gatfo, smørkat, kalder finnerne en troldkat, som bringer smør hjem fra fremmede kjør. Selve ordet smiera-gatto er et laanord fra norsk eller svensk, og selve foresti1lingen er vel ogsaa laant, maaske fra kvænerne, da denne kat ogsaa kaldes par-a baade af kvæner og finner. Dog er at mærke, at der ogsaa i Nordland kjendes en trold- kat, som er dannet af sammenæltet rømme og komøg, hvori er dryppet menneskeblod; denne troldkat har at melke fremmede