Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/315

G 306 F1NMAm(ENs AMT. eininger – WgæØe(?almagak. Saadanne hunde ser gjerne mere end andre hunde. Mus, som begynder at spise madvarer og gnave paa klæ- der og fiskeredskaber, spaar om uheld i huset, særlig uheld med fisket. Men hvis musen begynder at sanke sammen til huset, sær- lig madvarer, selv om det er lidet, da er det et godt tegn. Nogle bjørne og ulve er ikke rette hjørne og ulve, men men- nesker i bjørneham eller ulveham. Hujer man bent mod saa- danne dyr, lammes stemmen, saa at man ikke mere faar en lyd frem; da skal man vende ryggen mod dem og tre gange blæse gjennem sin egen næse, saa kommer stemmens brug igjen. Saadan bjørn lammer kuglens kraft, saa den ikke dræber, og saadan ulv hindrer krudtet i at brænde, saa geværet klikker. Da skal man støbe en kugle, hvori under støbningen lægges et bygkorn. I en saadan fældet bjørn kan være tobakspiber, tobaksdaa- ser, kugler og andet mellem buden og kjødet. Deslige hjørne og ulve svarer til vore mandbjørne og var- ulve, hvorom fortælles baade i en række norske sagn og allerede i sagaen om Rolv krake. For at faa krudtet til at brænde mod fortroldet ulv blæser man tre gange i geværets munding og læser en formular. Til forskjellige fugle knytter der sig overtroiske forestillinger. Pile med spids af lommens eller andre spidsnæbbede fugles næb tillagdes den egenskab aldrig at forfeile sit maal; ikke engang troldkyndige folk formaaede at værge sig mod disse. . Bumbalodde er en mystisk fugl, som mange har set, men ingen har fældet. Den har øren som en hund og skriger «b0m.– bom». I de aar, der er mange af dem, dør der mange folk i fjeldet Peder Claussøn beretter om finnen: «Naar hand seer den Fug1 Tielden eller Straudskaden, da ban- der oc fortroller han den, saa at den sidder død paa Skiæret, fordi at hun spilder hans Veideskab, idet at naar hun ser Folck, da skriger hun, oc deraff kunde Sæle oc Fugle vide, at Folk er nær. » Om sk:jæren beretter Leem.– Hænder det, at den kommer til Vardø, og der med sin skva1dren lader sig høre nær kirken, saa bærer den bud om præstens død eller forflyttelse, men holdt den sig nær fæstnin- gen i den tid, Finmarkens amtmand boede der, saa var det ham, hvem budet gjaldt Man skal ikke herme efter fuglene, særlig ikke efter lom- men, pokal og havellen. thi da bliver man stam. – Dette er og- saa norsk folketro.