Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/321

3 I 2 I–1N1uAm(ENs AMT. Hekseformular er ogsaa brugt til at gjøre den, som er daar- ligi læseveien, lærenem. Kunsten øves da ved en rindende elv eller bæk. Haaret paa isseu skal tre gange rykkes bent op, men ikke saa fast, at noget haar gaar løst; da faar man en sjelden god hukommelse. “ Hvis en uvedkommende vil se paa fiskeredskaberne hos den, som pleier være heldig paa-fiske, skal man ikke vise ham dem, thi da mistes fiskelykken; thi enkelte mennesker har, selv om de intet ondt vil, baha ö’albme, ondt øie. Afklip af negle skal ikke kastes, uden at det er bidt eller klippet i to eller flere dele. Af en hel negl faar den onde ma- teriale til at smede sig spader, heder det. Dette er en næsten almenmenneskelig tro, som egentlig bun- der i den opfatning, at en afskaaren negl, et kastet haar eller lignende kan komme i onde magters vold, og som en del af ens legeme blive brugt til at tilføie en noget ondt; thi den, som har magt over en del af en anden, har magt over ham helt. Senere glemtes den intime forbindelse mellem delen og dens hele, og da forklarede man sig den gamle skik ikke at kaste negleaffald bort, uden at det er skaaret smaat, ved fortællinger om, at affaldet ellers kom djævelen til nytte –- enten, som hos de nordiske folk, til at gjøre sig sko af, eller, som hos esterne, en hat, eller ogsaa, som i den finske tro, en spade. Et eiendommeligt udslag af denne almene folketro er vor gamle mythologis fortælling om Naglfar, negleskibet, som fører Muspels mænd til ragnarokskampen; det er bygget at døde mænds negle; hvis en mand dør med uskaarne negle, øger han bygge- fanget og paaskynder bygningen af Naglfar. Finnerne i Hatfjelddalen tror, efter O–mZgstad, at man skal klippe afskaarne negle i smaa stykker og brænde dem op. Hvis man ikke gjør det, men kaster dem bort, leder den onde dem op og gjør en .baad af dem. Naar saa vedkommende mennesker dør, har den onde magt over dem og henter dem i neglebaaden. Enertræet er et helligt træ; Jesu tornekrone blev flettet af ener, og til bevis for dette har enerbær et kors. Denne forestilling om eneren som et helligt træ er norsk. I eventyr og folketro er eneren hellig, og den var i oldtiden maaske helliget guden Tor, og med Tors hammer er enerbærene mærket. Det staar i den fri ende af frugten som et mærke efter de tre kjødagtige skjæl, hvoraf denne er dannet. Hammertegnet paa eneren er et ulige kors. Senere er dette hammertegn gaaet over til at betegne det kristne kors, som føl- gende vers fra huldreeventyret viser: Jeg spiser af enebær blaa med Jesu kors oppaa;