Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/322

OVERTRO. 313 jeg spiser tyttebær rød’ med Jesu pine og død. Et lignende vers er der fra Nordland: Jeg p1ukker enebær blaa, Jesu kor-s staar paa: – jeg plukker enebær hvid, Jesus selv er 1ig. Som i nordisk folketro staar ogsaa hos finnerne dyrene-G syg- (lomme oftest i forbindelse med usynlige væsener. Særlig om kolik heder det, at det er et uvæsen, trold, som rider paa dyrets ryg. Falder et dyr pludselig om, er det et eller andet usynligt væsen, som har skudt paa det med sin pil. Bliver dyrene i et fjøs syge, tror man, at troldskab enten af sig selv eller ved andres paasætning har sneget sig ind i fjøset og taget tilhold der. Naar troldet begynder at-ride paa dyret, gjælder det at faa det fjernet. Dertil bruges en riskvist, med hvilken man slaar dyret paa ryggen og paa siderne, eller man tager en enebærbusk, tørrer den godt ved ilden og tænder ild paa den; med den flam- rnende busk slaar man paa samme maade som med riskvisten. Større dyr forsøger man at jage ud i saa dybt vand, at det gaar over ryggen paa dyret; mindre dyr puttes i en vandstamp eller helst i løipningsgryden fyldt med vand, som ikke er for varmt. Der bruges ogsaa den saakaldte kraakefod, gav;jaga;3a, der lages af tvundet uldgarn saa lang, at den gaar omkring dyret ved de bagerste ribben; den bindes paa om aftenen med enderne knyt- tede paa ryggen af dyret. Dette middel troes at have bedst virkning, hvis det lages af en troldkyndig mand. Kraakefod benyttes og, naar dyret hovner op over maven, eller da gives ogsaa marfloer, som man finder under stenene i fjæren. Disse heldes i dyret med vand. Ha?r troldskab sneget sig ind i fjøset og taget sit tilhold der, anvendes kun ét middel, nemlig om aftenen, naar alle kreaturerne er bundne, at skyde tre skud med løst krudt fra døren mod røghullet eller ogsaa i retning fra døren mod glughul1et. Hænder det i et fjøs, at dyr i en bestemt baas sygner hen, det ene efter det andet, er der intet andet at gjøre end at holde dyr borte fra denne baas, til man faar fat i en kyndig person, der gaar alene ind i fjøset og anmoder uvæsenerne om at fjerne sit hus og stel, idet han undskylder fjøsets eller gammens eier xned, at han har sat op sit hus i den gode tro, at pladsen var rydd.ig. l