Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/327

318 F1NMAnKENs Amt Naar Steinfinn her skal ligge «unde hestebarkji» eller under hestens strube og «unde sotehalsen):, hestens hals, saa er det, for- at han skal kunne se det skrimsl eller troldskab, som bringer hesten til at knegge. Dødninger faar man evne til at se, naar man tørker sig i ansigtet med en dug, der har ligget paa ansigtet af et lig paa ligstraa. Naar liget kjøres til kirkegaarden paa en slæde eller vogn, vil dødninger gjerne pakke sig paa slæden eller vognen, hvis der fra slæden eller vognen slæber noget efter, som en taug- ende, et klædesplag eller lignende; man ber derfor være varsom, at intet slæber efter sIæden. Lugten af dødninger kjender nogle; f. eks. naar de paa veien mærker en kold dunst, jorddunst; da er det ‘gjerne dødninger, der er paa farten og gjør saadan galdna hagja. Finder man et s;jølig, skal man signe sig i Jesu navn og straks tale til det, helst saaledes: «Du maa ikke skræmme mig; jeg skal nu serge for hjælp til a1– berge dig fra sjøen; saa nu har du haab om at komme i kristnet muld», og lignende. Gjør man ikke det, bliver man muligens skræmt af sjødrau- gene, öaCceravgak. Naar man forlader et sjelig for at søge hjælp, skal man tage et af sine plag, enten bælte, vott, hue, eller hvad man kan undvære, og lægge paa liget, enten man efter-lader det ovenfor eller nedenfor flodmaalet; gjør man ikke det, finder man det ikke igjen. Draugene drager imidlertid afsted med det. Halddek, gu.flttarak, er der ogsaa i sjøen eller rettere i vandet. De svarer til de norske (nordlandske) havbønder. Saadanne kal- des vistnok med fælles navn sjødrauge, ðacCeravgak, men med den forskjel, at den egentlige draug er en gjenganger efter druknede eller aander af disse. Disse havfolk er ikke drauger, men de har boliger i store stene, paa udgrundt vand, hvilke ligger tør i fjæren, men i flodtiden skjules helt af sjeen. Saadanne væsener har ogsaa sit tilhold i indsjøer og til- dels i elve. Forestillingen svarer til den gamle tro paa halddek. Før man bader sig i en indsjø eller i en elv, skal man efter gamle folks raad paa en pyntelig maade bede disse væsener gaa paa land, medens man bader sig. Under badningen skal man ikke larme eller være høimælt, naar flere bader i følge; thi sjø- aanderne liker ikke det. Ixillienskiold skriver om Schipsholm i Hammerfest, at den holdes af landfolket for et hulleland, hvorpaa ofte spøgeri høres. Den rager som en klump op af vandet og er under meget udhu1et og sprukken, hvorfor bølgerne giver des større brag og bulder. Om de underjordiske ved Karasjoks finner at berette: I