Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/328

ovERTno. 319 Haldde og Gaimajok har de fra gammel tid af sit tilhold, og der driver de sin levevei som andre finner. Ofte ser man deres raider høit oppe i fjeldet – hvide ren, brogede baand og klirrende søljer. Dette er vel levninger af den gamle tro paa saivofolket. FinnerneS omvendelse og missionen. Fim1eme er k1–istnet dels fra Norge, dels fra Sverige og dels fra Rusland, og følgen heraf er, at finnerne under russisk herredømme tilhører den græsk- katholske kirke, medens de i Norge og Sverige tilhører den lutherske. C Det kan vistnok siges, at det neppe er mere end 25O aar, siden kristendommen almindelig antoges af finnerne i Sverige, og 15O aar, siden den indførtes blandt finnerne i Norge. Før var den kristelige kundskab blandt begge rigere finske befolkning ubetyde1ig, medens endnu levninger af hedenskab øvede sin ind- flydelse paa folkets tankegang, religiøse anskuelse og levemaade. Nøie at bestemme tiden, da finnerne blev kristnede, bliver vanskeligt. Kristendommen er ikke antagen til samme tid af alle finner, spredte som de var over en vidtløftig landstrækning tilhørende forskjellige riger. I Norge har kristendommen først efterhaanden banet sig vei til dem. Qvigstad og Sandberg bemærker i fortalen til sine eventyr, at man pleier at forestille sig, at hedenskabet blandt flnnerne ligger nær indpaa vor tidsalder, og at finnerne straks før pastor Stock- .fleth begyndte sin mission, for en stor del igjen var blevet hed- ninger. Tiden for hedenskabets fler blandt finnerne ligger dog ikke saa nær vore dage, som man i regelen tror. Var dette saa, da kunde ikke enhver erindring om den gamle tro endog hos de ældste nulevende finner være saa sporløst forsvundet. Den græsk- katholske mission havde allerede ved midten af det 15de aar- hundrede gjort god fremgang blandt finnerne paa Kolahalvøen. Kristne nordmænd havde allerede omkring 1300, da kong Haakon Magnussen gav bergenserne privilegium paa at drive handel paa Finmarken, begyndt at bosætte sig blandt finnerne. Senere til- tog indvandringen betydelig, og der blev bygget flere lutherske kirker ved kysterne. Der var i aaret 1589 i Finmarken hele 17 kirker, som betjentes af 12 lutherske præster og blev søgt baade af nordmænd og finner. Det gamle finske hedenskab havde ved den langvarige berøring med kristendommen faaet sit ulivssaar, som det aldrig mere forvandt, og da Thomas v. Westen i begyn- delsen af det l8de aarhundrede prædikede den lutherske tro blandt Østfinmarkens flnner, var hedenskabet saa opblandet med kristne forestillinger, at han og hans medarbeidere i forholdsvis kort tid ganske overvandt det; siden reiste det sig aldrig mere. Den