Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/331

322 F1NMARkENs Amt standene for deres kultns med nye, laante fra deres kristne naboer. Før Haakon Haakonsøns regjering (12l4–63) var kirken i Lengiovik (Lenvik) den nordligste kirke i Norge. Han lod bygge en kirke i Ofoten, vistnok Ankenes kirke. Omtrent l250 lod han opføre den hellige Marias kirke paa Tromsø. Naar han lod opføre kirke i Trums og kristnede det kirke- sogn, der dengang maa have havt langt større omfang end senere, kan de omvendte ikke vel have været andre end finner; disse landets gamle indbyggere kan han vel neppe have ladet blive i deres l1edenskah, naar han kristnede de for tartarerne flygtende bjarmer, da han lod disse nedsætte sig i Malangen. I et pavebrev fra l308 betegnes Tromsø kirke som den hel- lige Marias kirke paa Tromsø nær hedningerne (juxta paganos), hvorved antydes, at bygningen af denne kirke har havt til hen- sigt at udbrede kristendommen ogsaa blandt de hedenske finner. Blandt de i Norge boende flnner var der dog endnu under hans sønnesøns Haakon Magnussøns regjering hedninger, thi denne lod i 1313 de finner, som omvendte sig til kristendommen, i 2O aar slippe med tredjedelen af den hod, som de maatte paa- drage sig ved overtrædelse af landsloven eller kristenretten. Denne forordning af l313 gjaldt egentlig for Haalogaland, men et par artikler berører finnerne. De norske embedsmænd, og især deres underordnede fuldmægtige, der her endnu kaldtes aar- mænd, maa have behandlet finnerne med vilkaarlighed. Kongen advarer saavel kongedømmets aarmænd som erkebiskopens mod i fjordene at paaføre flnnerne vrange søgsmaal eller paa anden maade indjage dem skræk for at afpresse dem gaver eller be- taling. Tillige bestemte han “(paa grund af flnnernes store nød og fattigdom», at enhver af dem i de første 2O aar, efterat han havde antaget kristendommen, ikke skulde betale mere end en tredjedel af den foreskrevne bod, for hvilkensomhelst over- trædelse han maatte hegaa, enten af den verdslige eller den kirke- lige ret, og hvad enten boden tilkom kongen eller erkebiskopen; først naar de tyve a-ar var l1enrundne, skulde han være fuld bod underkastet som de andre l)umænd. Disse bestemmelsen som findes i en forordning for Haalogaland, er vel især givne for finner paa Haalogalands grændsefjelde og ved de haalogalandske fjordbunde, men maatte ogsaa kunne finde anvendelse paa det egentlige Finmarken. Udtrykket «som de andre humænd» viser dette; thi kun i det egentlige Finmarken kunde der være tale om bu- mænd Erkebisp .Yer-1m(I indviede allerede i l307 en kirke paa Vardø. l)en ovenfor omtalte kirke paa Tromsø i det 13de aarhundrede og paa Vardøhus i begyndelsen af det l4de aarhundrede har vel