Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/334

FINNERNES OMVENDELSE ()G MISSIONEN. 325 Flere af disse kirker er fra den katholske tid, men nogen missionsvirksomhed, særlig blandt finner, synes der ikke at være drevet fra dem, om end finnerne her paa mange steder kom, ialfald i rent udvortes forstand, i forbindelse med kirken. Tidligst har russeme drevet missionsvirksomhed blandt fin- nerne, nemlig i den første halvdel af det l6de aarhundrede, og ved midten af dette aarhundrede begyndte ogsaa svenskerne. Delvis politiske bevæggrunde eller bestræbelser for at underlægge sig disse landstrækninger har sikkerligen været medvirkende i den understøttelse, missionæ1–erne fik i sin virksomhed paa et omraade, der var gammelt norsk skatteland. Den russiske og svenske missionsvirksomhed blandt fin- nerne har havt sin betydning for Finmarken og skal derfor om- tales her. Stor-fyrsten Vasil1Zj [vanov‘its(Wh skal l526 have befalet erke- biskop Makari af Novgorod at sende fra domkirken en præst og en diakon til Kolahalvøen, hvilke indviede en kirke og døbte mange finner der. – I 1532 sendte erkebiskop Makari atter en præst og en dia- kon derop: hvilke byggede to kirker, Maria bebudelses kirke og undergjøreren Filippi kirke, og de døbte finner nord for Svja- toinos (det hellige forbjerg). To aar derefter sendte erkebiskopen ud munken Elias med vievand og et hyrdebrev for at afskaffe levninger af hedenskabet i hans erkestift. Arkimandriten Feodorit, en munk fra SolovetZkoiklosteret tog i l527 bolig blandt «de vilde flnner» og tilbragte her tyve aar; saa drog han til Novgorod, hvor erkebiskop Makari ordinerede ham til præst. Han byggede et kloster samt en til den hellige treenighed indviet kirke ved Kolaflodens udløb i 1shavet. Han underviste de finner, som kom til ham, og oversatte nogle bønner paa finsk. Det heder, at han døbte paa en dag 2000 finner med koner og børn, efterat der var skeet flere undere. Men munkene fordrev Feodorit fra klosteret og hele egnen, fordi han efter reglerne iSo1ovetZkoi-klosteret havde bestemt, «at man der ikke alene ikke maatte have kvinder, men ingen hun- dyr-». Feodorit blev senere arkimandrit for Eufemiusklosteret ved Susdal, sendtes l56O i sin høie alder af Ivan Vasilijvitsch til patriarken af Konstantinopel, kom senere til den hellige De- mitrius Pributskijs kloster i Vologda, og i sin høie alder besøgte han to gange det af ham stiftede kloster og de døbte finner. Den, som først kraftig tog sig af finnernes omvendelse til kristendommen, var russeren Trij’on, der indførte den græsk- katholske religion omkring Kola og i dele af Sydvaranger. Hans virksomhed, der falder paa reformationens tid, blev i tidernes løb af politisk betydning.