332 FINMARKENS AMT. den selffgiortt gud rine haar och riine horn, och offuer stencker den med rine blod eller aff andre diur, paa dett hand skall faa dis bedre lycke til meere.»
Det siges at finnerne, naar de gik tilalters, tog hostien ud af munden og gjemte den omhyggelig i haanden eller i et lomme- tørklæde; senere naglede de den til kirkemuren og skjød en kugle gjennem den; den bloddraabe, som de troede flød ud af den, opsamledes i bøssen, som senere altid skulde træffe. De brugte ogsaa den gjemte hostie til at helbrede mennesker og dyr med eller til at vinde lykke med paa jagt og ved fiskeri. De kaldte vinen musevin, fordi den ikke var saa stærk som brændevin.
I «Den norske So» (1584) siges om «de tamme fjellfinner»: De bruge megen troldom – - kun faa vide af Gud at sige, og ikke mange er døbte. «De ville finner» er udøbte ville hedninger.
Peder Claussøn, som skrev om finnerne ca. 1613, beretter: «Oc ere Finnerne icke andet at regne end for Hedninge, fordi de vilde icke lade sig rettelige undervise i den christelige Tro oc Lærdom; thi endog at Siøfinnerne føre deris Børn ud til Presterne og lade dennem døbe (somme naar de ere 3 eller 4 aar gamle), oc somme komme om Aaret ud til Kircker oc høre Prædicken oc annamme ocsaa Alterens Sacrament, huilcket udi Pawedommens Tid, oc end længe der-efter, bleff dennem gifuit uviet oc usacreret, som mand mente, oc en Part vide, huilcke Prestegield de høre til, oc gifue deris Sogneprest sin aarlige Ret- tighed; saa bevise de dog met deris ugudelige oc forskreckelige Troldom oc Afguderi, at saadant er icke uden idel Skrømpteri.»
Karl IX i Sverige var stærkt interesseret i at sætte sig fast i Finmarken for at komme frem til havet, og han kom derved i Strid med Kristian IV, indtil Kalmar–krigen brød ud i l6ll.
Før den tid viste Karl IX stor interesse for missionen under sine ihærdige forsøg paa at bringe alle finner under den svenske krone. Han ansatte præster og begyndte at lade finnerne under- vise og byggede kirker.
Saaledes byggedes Lycksele kirke omkring l600, Gråträsk kirke l602, Enontekis kirke l600, Jokkmokks og Jukkasjärvis kirker 1603 under Karl IX’s regjering, senere Arvidsjaurs, Arjepluogs, Nasafjells og Silbojokka l640, Åsele 1648.
Det var paa hans tid omkring l606, at 3 flnner hentede tømmer fra Norge og byggede en kirke ved Raunala, hvilken kirke fik en klokke. Denne kirke stod endnu i 1796, da blev den solgt for 4 rdl. til Torneå handlende for at indredes til natteherberge for dem under deres reiser til Norge.
Stor frugt synes Karl IX’s bestræbelser ikke at have baaret. Allerede l608 gjorde præsterne vanskeligheder ved stadig at bo blandt finnerne ved de nye kirker; de vilde blot reise derop en
