Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/349

34O FINMARKENS .–m‘r. deligt paa mange steder, de ægte finnebygder naturligvis und- tagne. Der er gjort adskillige forsøg baade af uon Westen og Stock.fleth og andre paa at uddanne flnner til missionærer og præster, men udfaldet har ikke været opmuntrende. Der er en eneste fin, som er blevet præst i Norge, nemlig Anders Porsanger, som var født 1735 i Porsangerfjord. Om ham kan berettes: Han kom ved biskop Nannestads hjælp i december 1752 ind paa Trondhjems skole, hvorfra han 1758 blev dimitteret; i l761 tog han theologisk eksamen og blev saa beskikket samme aar til missionær i Varanger og dertil ordineret 1762. Efter 2 aars for- løb blev han præst ved hospitalet i Trondhjem og adjunkt ved det finske seminarium der. Han kom til Kjøbenhavn for at give oplysninger i anledning af Sainovi(–s’ afhandling om ligheden mellem det ungarske og det finske sprog. g Han fik her et kongeligt løfte om Domkirkens residerende kapellani i Trondhjem, naar det blev ledigt, hvilket snart skede. Biskop Gunnerus-, som da var i Kjøbenhavn, indgav straks i l77l en forestilling, hvori han omtaler Porsanger som uskikket til dette embede, da han var en høist egensindig og trodsig mand og derhos opfyldt af en «ufordragelig bondestolthed». Næt- terne tilbragte han i det simpleste selskab med brændevinsdrik og kortspil. Porsanger sendte 14de marts l772 en ynkelig klageskrivelse til kongen. Porsanger blev imidlertid 2lde mai 1772 udnævnt til sogne- præst til Vadsø og 1777 til provst i Østfinmarken. Om hans virksomhed her høres lidet. Han prædikede ikke for flnnerne i sit og deres modersmaal, men brugte tolk. l78O reiste han til Kjøbenhavn for at søge et andet embede, han har vel faaet smag paa de sydligere egne og længtes did. Han havde sin hustru og sine 3 børn med, men skibet, hvorpaa de seilede, forliste udenfor Risør, og hele familien om- kom. Det drev iland, og de blev alle paa sønnen nær fundne døde i kahytten. Det var 10de Oktober –1780. Blandt de præster, der vedligeholdt kjendskabet til det finske sprog, kan nævnes Simon Kildal den yngre. Han hørte til en præsteslægt, der har arbeidet meget for finnernes omvendelse. Simon Kildal den yngre blev 17’84 missionær i Varanger, 1788 sognepræst i Maasø, l79l i Steigen og l809 i Trondenes, hvor han døde l822, straks efterat oversættelsen af Bibelen paa finsk var overdraget ham. - I l821 besluttede storthinget, at det finske seminariums fond skulde anvendes til et skolelærerseminarium for Nordlandene og