Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/353

344 FINMARKENS AMT. havde begaaet, medens ikke sjelden de nærgaaende spørgsmaal fik meget uhøfiige svar fra dem, som ikke hørte til de vaktes kreds. Ved saadanne leiligheder kom det før nævnte ban i anven- delse, og da baade de indledende spørgsmaal og bannet, som fulgte, naar en ikke vilde skrifte, ofte kom fra flere paa en gang, saa opstod der et bulder og spektakel, som var baade upassende og forargeligt. Hele denne adfærd vakte uvilje mod Læstadius og hans til- hængere fra deres side, som ikke tilhørte eller vilde tilhøre deres kreds, men som havde været gjenstand for deres omvendelses- forsøg I)e, som sluttede sig til kredsen derimod, underkastede sig villig forhøret, som var uadskilleligt fra skriftemaalet, hvor nær- gaaende spørgsmaalene end var, og hvor ydmygende det hele maatte synes. Opregningen af synderne til1agdes megen vægt, og de bekjendtes i fleres nærværelse. A Naar saa bekjendelsen var gjort, forkyndtes lige offentlig absolutionen for den angerfulde af en af lederne. Fremgangs- maaden ledede til bekjendelsen som var saarende for blufærdig- heden. Dette ski-ifte udartede senere paa den maade, at mange satte absolution langt høiere end evangeliets forsikringer om syndsforladelse, og nogle af lederne tog sig til at frikjende dem, som havde skriftet, fra den borgerlige love straf, hvorved de groveste forseelser blev ustraffet og den almindelige retsbevidst- hed krænket. I aaret l849 forflyttedes Læstadius til Pajala, hvis befolk- ning hovedsagelig bestod af kvæner, og frugterne af hans virk- somhed her var de samme som i Karesuando. Men her var ikke alle fornøiet med hans sjælepleie, og nogle af menigheden i Pajala sendte et klagekrift, dels over udtryk fra prækestolen, der saarede anstændigheden, dels over skriget og spektakelet i kirken, der sagdes «at ligne dyrenes hyl». Den aandelige bevægelse, som begyndte i Karesuando, trængte snart ud over hele Torne Lappmark til finnerne i Finmarken og til Finland, ligesom den fik fast fod i de nedre sogne ved Torneå i Sverige Mange af hans venner blev tilslut trætte ved de sinaitiske basunlyd, som ikke formaaede at skjænke dem den trøst, som de følte trang til. Læstadius drev dog paa som før med sine straffedomspræ- kener. Hans anseelse var for stor til, at misfornøielsen vovede at komme stærkt frem i dagen, og skjønt han ikke forandrede sin prækemaade, beholdt han sin dominerende stilling til sin død den 2lde februar l86l.