Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/361

Denne siden er ikke korrekturlest

352 FINMARKENS AM’I’. og en af dennes fornemste staldbrødre, og under raabet «bered dig nu!» blev han af deres klubber øieblikkelig slaaet til jorden. Da Ruth løb ben for at hjælpe Bucht, blev ogsaa han angreben af to andre af lederne, medens en tredje greb ham om benene for at faa ham til at falde. Derpaa gik man i fællesskab løs paa alle tre, og under mishandlinger faldt da Ruth som det første offer. Ruths hustru, der vilde ile sin mand til hjælp, und- gik sin mands skjæbne derved, at en tjenestepige flk revet hende bort fra voldsmændene, efterat hun havde faaet et slag i hovedet. Hun blev bragt hen til præstegaarden. Tje11estegutten lykkedes det efter endel slag at undkomme og skjule sig paa et loft i “hovedbygningen. p – Medens Bucht laa bedøvet paa marken, blev der tilføiet ham flere knivstik i ryggen; da han siden kom lidt til bevidsthed, krøb han op paa det samme loft, hvor tjenestegutten havde skjult sig, fik afstængt døren og slæbt sig hen til en seng, hvorpaa han lagde sig. Da ugjerningsmændene kom til kundskab herom, be- gav de sig med Aslak Hætta i Spidsen op paa loftet, hug døren op og gjorde derpaa ende paa hans liv omtrent paa samme maade, som finnerne anvender, naar de slagter en ren. Efterat Ruth og Bucht var myrdede, blev tjenestegutteu greben og slæbt ud af huset til præstegaarden Her laa allerede præsten bunden, og gutten blev nu bunden med samme taug som han og derpaa ligesom præsten og de øvrige i huset væ- rende folk risede af finnerne. Andre finner bragte alt hus- geraad ud af handelsmandens hus og forsynede sig fra kramboden med meget kaffe, sukker, smør, knive og mange flere sager-, samt krudt og kugler, hvilket alt blev iudpakket i de medbragte kjer- riser. Efter deres senere forklaring skulde disse sager i renbyen benyttes af dem, som de førte med sig, præsten og kvinderne samt ovennævnte tjenestegut; krudtet og kuglerne skulde anvendes til forsvar mod dem, som vilde angribe dem. Aslak Hætta gav ordre til at antænde huset; euhver; som ikke vilde efterkomme befalingeu, skulde blive dræbt. Selv bar han ved til, og bygningen stod snart i lue. Præsten blev løst af sine baaud. En af lederne tiltalte ham saaledes: « Der kan du se, hvorledes de ubo-lfærdige brænder i helvede; nu er Guds vredes dag kommen.») Pisknin- gen i præstegaarden., hvilken fornemmelig udførtes af kvinderne, foruyedes: især blev præsten og flere af tjenestepigerne mis- handlede Præstens hustru og madam Ruth blev ikke saa haardt behandlet som de andre. 1 disse rædselsfulde timer vidste de ulykkelige i præstegaarden ikke, hvad bestemmelse man tilslut vilde fatte om dem, enten de skulde indebrændes eller bortføres. Den førnævnte skydsskaffer, der af finnernes voldsomme op- førsel anede ondt. havde ilet til det en mil fra Koutokeino lig-