Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/37

Denne siden er ikke korrekturlest

30 FINMARKENS AMT. Professor Friis har i lensregnskaberne for 1567–1699 og fogderiregnskaberne fra 1700–-1815 gjennemgaaet «skattemand- talsfortegnelser, der nævner hver enkelt skattepligtig «nordmand og fin» i Finmarken med angivelse af bosted. Af disse fortegnel- ser udarbeidede han ta-heller over den egentlige almuesbefolkning, ikke blot i det I7de aarhundrede, men helt tilbage til l567. Friis har udarbeidet tabeller for l6O særskilte aar. Tallene angiver «skattemænd», hvormed menes familiefædre eller fa1nilier. Embedsmænd, bestillingsmænd og «borgere» eller kjøbmænd er ikke medregnede. Det er den egentlige almues- befolkning, som mand efter mand opregnes. I skatteregistrene er hele tiden regnet paa samme maade efter «skattemænd» eller familiefædre, saa at tabellerne er et sikkert grundlag til bedømmelse af, hvorledes den norske og finske befolkning i forskjellige tidsrum i løbet af 30O aar har tiltaget eller aftaget. I)er fandtes hvert aar en del fattige, der fritoges for skat. Disse opføres i registrene særskilt ligesom ogsaa de saakaldte «springmænd» eller indflyttede. Springmænd kaldes de, som første gang tages til mandtal, da de ved betaling af den kongelige skat spr-in-ges jbrbi, men derimod betaler rettighed til alle betjente lige med andre i mandtallet indførte Indtil 1815 er kvænerne med- regnede iblandt finnerne, men deres antal var dengang endnu meget ringe. ’ Til sammenligning kan anføres, at Pontoppidan i «Finmarkske MagaZins Samlinger» angiver antallet af finnefamilier for 1756 til 642 og for 1768 til 652. Sædvanligvis beregner man folkemængden af antallet af familiefædre ved at multiplicere med 5. Her er imidlertid ikke kjøbmænd og embedsmænd med. Imidlertid er der et aar, 1815, i hvilket man kjender den samlede folkemængde og skattemændene efter de ældre skatte- lister. I 1815 var skattemændenes antal 1283 og den samlede befolkning 7 018, hvilket giver 5.47 indbyggere for hver skattemand. Efter Friis’s opgaver lader da folkemængden sig tilnærmelses- vis beregne ved at antage, at forholdet mellem skattemændenes antal og den øvrige befolkning er som 1 til 5.47. Denne beregning er nedenfor udført fra 1567 til l8l5 og fra l845 og senere er tilføiet antallet af finner og kvæner efter folketællingerne, idet den blandede befolkning er fordelt mellem de tre nationaliteter. Antallet af finner (og kvæner) i 1835 er beregnet efter de finske skattemænds tal 1292, og den norske befolkning er-fundet ved at trække finnernes antal fra den samlede folkemængde. Fra aaret 1825 er der ikke opgaver over finnernes antal.