Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/372

SAGN. 363 tsjudenavn baade blandt nordboere og russere forlængst glemt, men blandt finnerne lever det, og de rædselsfulde minder, det fremkalder, danner et tilknytningspunkt for den fælles nationale bevidsthed hos dette folk, som forskjel i statssamfund, religion, sæder og levemaade forøvrigt paa mange maader har sondret og splittet. Som et svagt, ukrigersk folk var det især finnerne, der fik undgjælde for de vilde tsjuders umættelige rovbegjær, hvorved finnerne fra sine gamle grændseskjel ved Hvidehavets kyster mere og mere blev trængt tilbage mod nord, indtil deres om- raade efterhaanden indskrænkedes til det yderste nordens øde ørkenlandskaber. Men heller ikke der kunde deres rovlystne stamfrænder unde dem ro. I det finlandske epos «Ka1evala» he- der det, at de karelske helte tidlig gjorde tog til Pohjola (fin- nernes land) for der at vinde bytte. Disse røvertog har kareler og kvæner senere idelig fortsat, og traditionen fortæller de for- færdeligste ting om den raahed og grusomhed, hvormed de gik frem. Derfor har mindst om tsjudefolket med blodrøde træk fæstet sig i finnemes erindring, saa at de lige ind i vor tid i lidet befærdede egne endnu ikke tror sig sikre for besøg af tsjuder. Stock.fleth med følge skal sommeren 1841 ved indsjøen Tsjoalb- mejavrre have stødt paa nogle skoltefinner, der skyndsomt tog flugten for de fremmede i den tanke, at de var tsjuder. Et uhyggeligt tilfælde berettes høsten 1884 fra den før an- lægget af Ofotbanen afsides fjeldbygd i svensk Lappmarken Juk- kasjärvis Sogn ved Kalikselvens kilder, hvor to kvænsktalende reisende forvildede sig i ødemarken. De fandt omsider frem til en finneby, men der blev de skudt af finnerne som tsjudiske røvere. Tsjudesagnene hos finnerne bliver talrigere østover. En hel del hører vistnok til fablernes verden. Det er altid herjinger og blodsudgydelse, der tales om, og finnerne reddes ved de sva- geres vaaben, list og rænker. Helten i disse beretninger, hvor tsjuderne føres bag lyset og tilsidst beredes en ynkelig?død, er i regelen veiviseren Laure- ka.s:j eller Lauruka-S;j (kvænsk Laurukainen). Denne skikkelse stammer fra den mythiske tidsalder og optræder under navn af Larikka ogsaai o1dsagnene fra Karelen, hvor landets ældste beboere var flnner. Laureka.Sj er urtypen for alle finnehelte i kampen mod tsjuderne, og beretningen om hans bedrifter varierer i det uendelige. Endel tsjudesagn viser, efter hvad Qvigstad og Sandberg vi- dere beretter, hen til begivenheder fra ufredstiderne mellem Rus- land og Sverige-Finland og mellem Sverige-Finland og den norsk- danske stat. Under nordn1ændenes, russernes og svenskernes