Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/374

. sAGN. 365 Boligerne er cirkelrunde, ca. 1O à l2 fod i diameter og med en ca. 2–O fod lang gang Mellem hulerne er der ogsaa gange. De er bygget omhyggelig, idet de har skaaret torven bort. Saa er sanden gravet op i 8 a 10 fods dybde, og saa er der bygget et tag over og tor-ven igjen lagt tilrette, saa at ingen kunde ane, at der var boliger. Sanden blev samlet og baaret ud i sjøen. Russerne fandt da heller ikke disse huler og deres beboere. Der er nu kun tilbage endel riskviste, som har tjent til leie for finnerne. v En række tsjudesagn er der i (2vigstad og Sandbergs «Eventyr Og folkesagn». Her hidsættes et af disse, der handler om den ovenfor nævnte fiunehelt Laurekasj og som tillige indeholder en række folkeetymologiske forklaringer af stedsnavne Tsju(l(“rY1e og Laureka.Sj. En gang var Laurekasj veiviser for en stor tsjudehæ1– nedad Batsjvæijok (Pasvikelv). Han førte saa forsigtig som mulig, og naar de nærmede sig en foss, sagde han altid fra i forveien. De drog gjennem Mennikløbet ned i Tsjoalbme- javrre(Klostervatn) og kom –saa langt, at bare Batsjvæigævnjes (Skoltefossen) var igjen. Laurekasj sagde: «Nu er alle fosser og stryk passeret.» Men tsjuderne hørte duren af Skolte- fossen nedenfor; da sagde de: «Vi hører endda en stor foss dure dernede!» – «Det er ikke foss, som I der hører-,» sagde veiviseren; «det er bare larmen af det sa1te og ferske vand, som mødes; da giver det altid saadant svært drøn; men det er far- ligt for de fo1k, der ikke er vant med havet. Mange er blevet blinde, som ikke kjendte kunsten at hytte sig derimod.» – «Aa, lær os den kunst,» sagde de til Laurekasj, «dersom du kan den!» – «Den kan jeg nok,» svarede Laurekasj. dug eder allesammen ned i baadene og dæk vel over eder, og se ikke op, førend vi er ved havet.» Da gjorde de saa, som veiviseren sagde, og Laurekasj bandt alle baadene sammen i række og bød folkene ligge stille. Selv var han med tsjudehøvdingen i den bagerste baad, og alle baadene drev langsomt ned mod fosse- stupet. Men Laurekasj styrede sin baad, hvori han selv og høvdingen var, nær til bredden, og da han saa den forreste baad gaa ud over fossen, hoppede han iland. Det mærkede tsjude- høvdingen, reiste sig og greb sine vaaben, og med spydet ka- stede han og traf veiviseren i hasen, saa han blødte; men svær- det fik han ikke tid til at kaste, førend han hurtig forsvandt over fossesvælget. Laurekasj gik ned til Skoltebyen, hvor han traf østboerne (skolterne) ifærd med at slaa bold. Da disse saa en fremmed og blodbestænket mand komme fra skogen, greb de fat i ham